Aktuelt
Beboerne i Kildehøjparken i Haslev besluttede sig til selv at male redskabsskure og derved undgå en huslejestigning.
Beboerne i Kildehøjparken i Haslev besluttede sig til selv at male redskabsskure og derved undgå en huslejestigning. De gør det selv i Haslev - og sparer penge
Fredagen før efterårsferien skinnede solen i Haslev &ndash en god dag til at få malet. Derfor gik afdelingsformand Ole Aggerbech, afdelingsbestyrelsesmedlem Ivan Ploug og beboer Lars Larsen i gang med penslerne hos snart 94 årige Ingrid Elsby, som fik malet sit redskabsskur. I Ingrids alder er det rart med tre unge mænd til at hjælpe, men ellers har beboerne i de 40 boliger i Kildehøjparken selv stået for malerarbejdet. Det meste kom fra hånden i septembers dejlige sensommervejr, så det er de sidste skure, der ordnes nu. Afdelingen udleverede maling og malergrej og der var stor opbakning om projektet. De beboere, der ikke selv var i stand til at male, fik hjælp af den dynamiske trio, som er i sving på billedet. Afdelingsformand Ole Aggerbech regner med, at man ved malerarbejdets afslutning er kommet op på 100 procents opbakning fra beboerne. På billedet ses Ivan Ploug (forrest), Ole Aggerbech (i midten) og Lars Larsen (bagest), derhjælper beboerne i Kildehøjparken med at få malet de sidste redskabsskure.
Næste nyhed
Sundheden kommer til døren i Lundtofteparken
Forrige nyhed