Aktuelt
Værebro Park etablerer Danmarks hidtil største FTTH-bolignet med fiberkabel helt ud i den enkelte lejlighed.
Værebro Park etablerer Danmarks hidtil største FTTH-bolignet med fiberkabel helt ud i den enkelte lejlighed. Danmarks største fiber-bolignet Værebro Park i Gladsaxe, har netop igangsat etableringen af et helt moderne bolignet, der er sikret til fremtidens behov og udfordringer. Afdelingen har nemlig valgt at benytte sig af den nyeste teknologi inden for bolignet, hvor der trækkes fiberkabel helt ud i den enkelte lejlighed. Det er en lidt dyrere løsning end i traditionelle bolignet, som normalt kun har fiberkabel i hovednettet, mens der føres de billigere PDS-kobberkabler til den enkelte bolig. Til gengæld giver fibernettet mulighed for nærmest ubegrænset datatransmission af både tv, telefoni, internet og andre signaler &ndash og det med hastigheder på indtil videre op til 1 Gbit/sekund. Bolignettet i Værebro Park bliver det hidtil største i Danmark, der er baseret på FTTH-teknologien, Fiber-To-The-Home. Eksempelvis får det næsten fire gange flere tilslutninger end i naboafdelingen Ved Fortet, der netop har taget sit moderne fiber-bolignet i brug. Nye muligheder for beboerne Beboerne, der hidtil har haft en kollektiv aftale om alle at modtage fuldpakke tv, får mulighed for selv at vælge individuelle tv-pakker. De tilbydes også individuelle internetforbindelser fra ½-25 Mbit/s samt gratis telefoni-abonnement med gratis interne samtaler. Samtidig skal bolignettet anvendes som signalvej til nye porttelefoner, og det vil i fremtiden også kunne bruges ved fjernaflæsning af varme- og vandmålere, ligesom det vil kunne anvendes til billedtransmission, hvis afdelingen vælger at opsætte video-overvågning. - Det har været en lang proces, siden beboerne traf beslutning om etableringen på afdelingsmødet i november 2006. Men det nye fiber-bolignet kommer til at betyde meget &ndash både for den enkelte beboer og for afdelingens fremtid, og vi glæder os til at kunne tage bolignettet i brug i slutningen af året, fortæller afdelingens formand, Leon Friis Jørgensen.
15. maj 2008 / tou
Næste nyhed
DAB sparer en kvart million
Forrige nyhed