Aktuelt
Endnu en gang understreger DAB vigtigheden af, at beboerne tegner indboforsikring.
Endnu en gang understreger DAB vigtigheden af, at beboerne tegner indboforsikring.
Dækker forsikringen ved skybruddet? Med weekendens skybrud, som ifølge meteorologerne er det kraftigste, der nogensinde har ramt hovedstadsregionen, kunne det ikke undgås, at mange boligafdelinger, som administreres af DAB, også blev ramt af vandmasserne. I lighed med resten af regionen er vand i kældre &ndash og især kælderrum &ndash det overvejende problem og for beboeren melder sig naturligt spørgsmålet om, hvad forsikringen dækker.
Boligafdelingens forsikring dækker selve ejendommen, dvs. bygninger, tekniske installationer og det såkaldt 'nagelfaste' tilbehør.
Men det eneste, der dækker beboerens ejendele, som eventuelt er gået tabt i oversvømmede kælderrum eller lignende, er beboerens egen indboforsikring. Og har man ikke tegnet en indboforsikring, får man ingen kompensation for sine tabte ejendele.
Har beboeren en indboforsikring, skal vedkommende kontakte sit forsikringsselskab og aftale det videre forløb med dem. Det er vigtigt, at man kan dokumentere skaden. Derfor bør man først smide tingene ud, efter forsikringsselskabets taksator har vurderet skaden.
Næsten alle forsikringsselskaber dækker vandskader som følge af skybrud. Skybrud defineres forsikringsmæssigt som så kraftig regn, at utilstoppede kloakker ikke kan klare nedbøren. Med op til to måneders normal nedbør inden for halvanden time ved weekendens skybrud, må dette kriterium være opfyldt.
05.jul.2011/neg billedtekst: Husk indboforsikringen. Den er det eneste, der dækker dit private indbo ved vandskader.
Næste nyhed
Samler af æggebægre
Forrige nyhed
Baby Bongo i Kongeleddet
Spørg os
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar