DAB-Lejerbo logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Arkiverede nyheder
  • DAB's nye struktur
Tilbage 30.01.2007

Aktuelt

DAB møblerer om på den interne organisation. Det betyder udnævnelse af to vicedirektører og oprettelse af to nye funktioner med henholdsvis markedsføring og personaleudvikling.
DAB møblerer om på den interne organisation. Det betyder udnævnelse af to vicedirektører og oprettelse af to nye funktioner med henholdsvis markedsføring og personaleudvikling. DAB's nye struktur DAB opretter to nye stillinger som vicedirektører og to nye funktioner med henholdsvis markedsføring og personaleudvikling. Det er resultatet af en strukturændring foretaget af DAB's kommende administrerende direktør Niels Olsen. Den 1. marts overtager han stillingen som øverste leder i DAB efter sin forgænger Niels Peter Thomsen. - Men hvorfor skille en motor ad der starter hver morgen? Sådan lød spørgsmålet fra Niels Olsen, da han indledte sin præsentation af selskabets nye organisation på DAB's medarbejderdag den 25. januar. Og svaret på det retoriske spørgsmål var ganske enkelt: Fordi tiden er inde til at samle en ny motor, der kan følge med den stærke udvikling af sektoren, DAB og boligselskaberne står overfor. - Vi får en helt ny almen sektor om få år med færre regler, større frihed og øget konkurrence. Kommunerne lægger op til færre boligorganisationer, og samtidig skal vi udvikle beboerdemokratiet. Vi bliver nødt til at have en organisation, der er skræddersyet til at gå disse nye udfordringer i møde, sagde Niels Olsen, før han i en tre kvarter lang præsentation offentliggjorde sine fremtidsplaner for DAB's medarbejdere. DAB's nye organisation Niels Olsen har sammensat en smidig organisation, hvor alle virksomhedens afdelinger er samlet under tre personer. Tre afdelinger er placeret umiddelbart under den administrerende direktør. Det er: økonomigruppen Et nyt sekretariat for interne funktioner &ndash herunder personaleudvikling En ny afdeling for marked og udvikling Derudover udnævner Niels Olsen to vicedirektører, som får ansvaret for resten af DAB's aktiviteter. Den ene vicedirektør bliver nuværende chef for direktionssekretariatet Uffe Kjær. Han bliver overordnet chef for: Forvaltningsgruppe 1-4 Anlægsgruppen og Landskabsgruppen Energi Den anden vicedirektør bliver nuværende kontorchef i forvaltningssekretariatet Bente Hagelund. Hun bliver overordnet chef for: Forvaltningsgruppe 5 (kommunale boliger) Beboerservice IT-gruppen Kommunikationssektion Nye opgaver &ndash nye afdelinger Det nye sekretariat skal som noget nyt bl.a. beskæftige sig med personaleudvikling og HR (forkortelse for human resource, red.), og der skal være fokus på medarbejderudvikling, uddannelse og fastholdelse af medarbejderne i DAB og i boligafdelingerne. Derudover skal det varetage de sædvanlige opgaver omkring jura, løn, dokumenthåndtering, intern service, reception og postfunktion. Leder af sekretariatet bliver Merete Beltoft, som er advokat i det nuværende direktionssekretariat. Hun bliver desuden - sammen med vicedirektørerne - medlem af det nye ledelsesforum. Den nye afdeling for marked og udvikling skal blandt andet være sparringspartner for ledelsen omkring projektstyring, økonomi, nøgletal, analyser og udvikling af nye produkter og forretningsforbindelser. Afdelingen kommer til at bestå af to helt nye medarbejdere foruden nuværende forvaltningskonsulent Carina Seifert. Gruppen får også en plads i ledelsen. Strategi, fokus - og hverdag I sin præsentation redegjorde Niels Olsen også for målet med at styrke organisationen: - Vi skal sørge for at bevare vore nuværende kunder ved at tage os godt af dem og udvikle vores basisproduktion. Men vi skal også ud og markedsføre os overfor nye kunder - og lancere nye produkter. Vi skal desuden passe på vore medarbejdere og i højere grad udvikle deres kompetencer. Og så skal både IT og kommunikation have et skub, sagde Niels Olsen, der ikke lagde skjul på, at han gerne ser, at DAB's nye image bliver mere rundt og imødekommende. - DAB er klar til de nye udfordringer. Vi har dygtige medarbejdere, og en organisation der kan sikre, at vi er blandt de foretrukne leverandører af professionel administration af almene og kommunale boliger samt institutioner. - Ligesom Dan Turèll elsker jeg hverdagen, så det bliver forhåbentligt hverdag i DAB igen om en kort tid. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at komme i gang, sagde den kommende administrerende direktør til sine medarbejdere. 30.01.2007 / tst
Næste nyhed

DAB tog hul på fremtidens sektor

Forrige nyhed

E-nyt nr. 2 - 2007

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt