Aktuelt
En rundspørge blandt beboerne i en række boligafdelinger skal fastslå, om DAB er kendetegnet ved redelighed, effektivitet og omsorg
En rundspørge blandt beboerne i en række boligafdelinger skal fastslå, om DAB er kendetegnet ved redelighed, effektivitet og omsorg DAB's bestyrelse vil undersøge, om DAB lever op til egne mål og værdier DAB's bestyrelse har taget initiativ til at undersøge, hvad beboerne synes om DAB's administration og de lokale ejendomskontorer. Formålet er at sikre, at DAB's mål og værdier bliver en del af arbejdsgangen, og ikke blot ender i glemmebogen.
DAB står selv for tilrettelæggelse og gennemførelse af spørgeundersøgelsen, der sættes i gang til efteråret. Udgangspunktet er DAB's målsætning om, at 'DAB's administration og den lokale ejendomsfunktion skal være kendetegnet ved redelighed, effektivitet og omsorg for beboerne'.
I første omgang sender DAB spørgeskemaer ud til 1.000 tilfældigt udvalgte boliger i 19 boligafdelinger. Her får beboerne mulighed for at svare på, om de oplever DAB's administration og det lokale ejendomskontor som redelig, effektiv og omsorgsfuld inden for områderne personlig betjening, tilgængelighed, rådgivning, serviceniveau og ydelse.
Til marts 2007 lægger DAB resultatet af undersøgelsen frem for bestyrelsen i en rapport, som skal styrke DAB's fortsatte indsats for god service overfor beboerne.
19.09.2006
Næste nyhed
Rapport om den almene sektors fremtid
Forrige nyhed