Aktuelt
I det kommende år udlejes boliger i Gladsaxe alm. Boligselskab ikke efter venteliste.
I det kommende år udlejes boliger i Gladsaxe alm. Boligselskab ikke efter venteliste.
DAB suspenderer ventelisten i Gladsaxe Er du boligsøgende i Gladsaxe almennyttige Boligselskab? Så skal du vide, at vi har været nødt til at suspendere udlejning via venteliste i en midlertidig periode - formentlig i hele 2011 og dele af 2012.
Hvorfor er ventelisterne blevet suspenderet? DAB skal genhuse en lang række beboere fra boligafdelingen Bytoften, som skal rives ned. Vi suspenderer ventelisten, så beboerne fra Bytoften kommer forrest i køen. En del af disse beboere skal dog kun genhuses midlertidigt &ndash det vil sige, indtil der er bygget nye huse i afdelingen, som så genopstår under navnet Ny Bytoften.
Hvad betyder det? Det betyder, at den tid du skal stå på ventelisten før du bliver tilbudt en bolig vil blive forlænget tilsvarende &ndash ikke for alle boligafdelinger, men for de fleste.
Vil det være umuligt at få en bolig via ventelisten i denne periode? Nogle steder &ndash særligt i de ældre boligafdelinger med rækkehuse &ndash vil det være mere eller mindre umuligt. Andre steder vil det stadig kunne lade sig gøre at få en bolig spørg Boligbutikken i DAB om mulighederne, der hvor du søger bolig.
Boligselskabet er efter loven forpligtet til at hjælpe beboere, der skal genhuses, så der er ikke tale om en situation, hvor man kan vælge &ndash og dette kommer desværre til at berøre de boligsøgende.
05.nov.2011/dmc
På billedet ses boligafdelingen Bytoften i Gladsaxe, der skal rives ned.
Næste nyhed
Margrethevænget tager kæmpe skridt på vejen mod sundhed
Forrige nyhed