Aktuelt
Der bliver oprettet et fællessekretariat, for at ansatte under de boligsociale helhedsplaner på Lolland og Falster bedre kan lære af hinandens erfaringer. Derfor søger DAB nu en sekretariatsleder.
Der bliver oprettet et fællessekretariat, for at ansatte under de boligsociale helhedsplaner på Lolland og Falster bedre kan lære af hinandens erfaringer. Derfor søger DAB nu en sekretariatsleder.
DAB søger sekretariatsleder til Lolland-Falster Inden for de næste måneder oprettes et fællessekretariat for de boligsociale helhedsplaner på Lolland og Falster. I dag er der tre boligsociale helhedsplaner i Lolland og Guldborgsund Kommune. De er fordelt over flere forskellige boligselskaber og ind til videre har der ikke været det store samarbejde imellem dem. Det skal der laves om på nu, for det er vigtigt, at de boligsociale medarbejdere udveksler erfaringer.
Planerne for hvordan fællessekretariatet skal fungere, er udarbejdet i fællesskab mellem boligselskaberne, Landsbyggefonden og de to kommuner, som helhedsplanen berører. Fællessekretariatet skal sikre, at der kommer både fremdrift og resultater i de enkelte helhedsplaner.
Sekretariatslederen får personaleansvaret for de otte boligsociale medarbejdere, som er ansat på Lolland og Falster. Derudover skal sekretariatslederen blandt andet også sørge for kontakten til de to kommuner, eksterne konsulenter og Landsbyggefonden.
Der er ansøgningsfrist for stillingen som sekretariatsleder den 22. februar. Stillingsopslaget kan findes her .
Billedtekst: Syltholmsparken (billedet) er en af de boligafdelinger, som er omfattet af en helhedsplan på Lolland eller Falster.
4.feb.2013/tsa
Næste nyhed
Trygt at bo i Ellemarken på trods af visitationszone
Forrige nyhed