DAB samarbejder med Rheumpark om at fjerne PCB
DAB har nedsat en speciel task-force, som i tæt samarbejde med Rheumparks selskabsbestyrelse tager sig af PCB-problematikken. Derudover er der indledt et samarbejde med rådgivningsfirmaet Eggersen Miljø & Sikkerhed, som vil foretage målinger i en række lejemål i Brøndby Strand.
- Vi er i færd med at finde ud af, hvor stor udbredelsen er i de berørte højhuse, fortæller John Oberg, inspektør i DAB. Der er endnu ikke fundet nogen definitiv løsning på PCB-problemet, så indtil videre kan vi kun stille diagnosen.
Andre højhuse i Brøndby Strand er også under mistanke for PCB, og derfor er der aftalt koordinationsmøder og erfaringsudveksling med Postfunktionærernes Andels-Boligforening og Bo-Vest, som også har boligafdelinger i Brøndby Strand.
