Aktuelt
DAB og boligselskaberne kræver boligpolitisk handling nu! Formænd og direktører for landets 9 største almene boligorganisationer mødtes i dag med socialminister Eva Kjer Hansen. DAB var repræsenteret ved Børge Jensen, næstformand i DAB og Niels Peter Thomsen, administrerende direktør i DAB.
Formålet med mødet var at sende en kraftig appel til regeringen om dialog, og behovet for en klar, social og målrettet boligpolitik.
De 9 boligorganisationer, som tilsammen repræsenterer mere end 200.000 almene boliger, er bekymrede for den skævvridning, som er ved at ske i samfundet. Og de kræver, at Folketinget og regeringen engagerer sig i problemstillingen.
Samtidig åbner de op for, at der findes en løsning, som finansieres af den almene sektor selv, så regeringen ikke skal ud og finde pengene et andet sted.
På mødet blev det foreslået, at der nedsættes en kommission, som skal drøfte udspillet fra de almene boligsektor. En lignende kommission, ved navn Wintherudvalget -navngivet efter tidligere borgmester John Winther, der var formand for udvalget &ndash blev nedsat tilbage i 1980'erne.
Niels Peter Thomsen, administrerende direktør i DAB var medlem af Wintherudvalget, og fortæller, at de almene boligorganisationer allerede dengang var opmærksomme på den sociale opdeling på boligmarkedet.
De 9 boligorganisationer har i forbindelse med deres appel skrevet en kronik, som udkommer i Politiken i morgen.
23.05.2005
Klik her for at se en liste over forfatterne til kronikken
Næste nyhed
Ejendomsfunktionærerne skal flyttes til afdelingerne
Forrige nyhed