DAB logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Strategi
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Arkiverede nyheder
  • DAB modtager satspuljemidler til at bekæmpe udsættelser
Tilbage 08.02.2013

Aktuelt

DAB har søgt om og modtaget to millioner kroner af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til at forebygge udsættelser. Det har blandt andet resulteret i, at en økonomisk rådgiver er blevet ansat.
DAB har søgt om og modtaget to millioner kroner af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til at forebygge udsættelser. Det har blandt andet resulteret i, at en økonomisk rådgiver er blevet ansat. DAB modtager satspuljemidler til at bekæmpe udsættelser Det har enorme sociale konsekvenser, når beboere bliver sat ud af deres boliger på grund af manglende huslejebetaling. En rapport fra SFI viser, at en udsættelse blandt andet betyder, at familier kan gå i opløsning, at det kan have en negativ indflydelse på børns muligheder senere i livet og at hver fjerde person, der bliver sat ud, fortsat er hjemløs et år senere. - Det har enorme menneskelige og samfundsmæssige omkostninger, når der sker udsættelser. Derudover opstår der også tab for boligafdelingerne, når folk ikke kan betale deres husleje og de tab skal betales af de resterende beboere, siger Tormod Ousager, der er operationelt ansvarlig for at satspuljemidlerne bliver brugt optimalt. For at forebygge udsættelser modtager DAB små to millioner kroner i satspuljemidler frem til og med 2015. De penge er blandt andet brugt til, at DAB den første februar kunne ansætte en central økonomisk rådgiver. Valget er faldet på Jens E. Jørgensen og han skal fastlægge planer for, hvordan beboere undgår at komme i problemer med betaling af huslejen. Det indebærer blandt andet, at han skal etablere en kontakt til boligafdelingerne, så der kan komme mere fokus på økonomien rundt omring i landet. Derudover skal Jens E. Jørgensen yde personlig rådgivning til de beboere, som har størst risiko for at blive udsat. Jens E. Jørgensen har arbejdet med tal hele sit liv. Han har været ansat i banksektoren i 30 år, blandt andet som bankrådgiver. Derudover har han kortvarigt arbejdet som jobkonsulent. Jens E. Jørgensen har selv prøvet i perioder at stå uden for arbejdsmarkedet under finanskrisen og kender derfor de udfordringer ledige mødes med. Det mener han, giver ham en fordel, når han skal rådgive. - Jeg har en viden og en baggrund for at forstå de menneskers situation og kunne gå i dialog med dem i stedet for at konfrontere dem. Det giver mig også bedre forudsætninger for at høre, om det de fortæller mig, er sandt, siger Jens E. Jørgensen. De næste måneder skal bruges på at udarbejde planer og strategier for, hvordan antallet af udsættelser kan blive nedbragt mest muligt. 08.feb.2013/tsa Billedtekst: Jens E. Jørgensen er ansat til at forebygge udsættelser.
Næste nyhed

DAB søger sekretariatsleder til Lolland-Falster

Forrige nyhed

eTilbud er kommet godt i gang

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt