Aktuelt
Det var noget af et syn, der mødte ejendomsfunktionærerne i Murergården, da de mødte på arbejde en morgen i august. Gårdens kæmpestore piletræ var væltet under nattens stormvejr.
Det var noget af et syn, der mødte ejendomsfunktionærerne i Murergården, da de mødte på arbejde en morgen i august. Gårdens kæmpestore piletræ var væltet under nattens stormvejr. Da kæmpepilen væltede 2,2 tons træ. Så meget havde nattens blæsevejr formået at vælte omkuld, da ejendomsfunktionær Klaus Nielsen mandag den 4. august rutinemæssigt gik en runde i Murergården på indre Nørrebro. Minutter efter stod han i ejendomskontoret hos ejendomsmester Lone Persson.
- Har du set piletræet, spurgte han? Næ, sagde jeg og gik straks ud for at kigge, fortæller Lone Persson.
Og ganske rigtigt. Inde på Murergården integrerede institutions område lå en gammel kæmpepil. Træet, som målte 1,8 meter i omkreds, var gået op med rod og havde lagt sig oven på et hegn.
- Så måtte jeg jo ind og fortælle dem, at deres træ lå ned. Hvad gør det?! De var ved at tabe næse og mund, siger Lone Persson, og tilføjer at der heldigvis hverken var børn eller voksne tilstede i institutionen, fordi træet væltede i løbet af natten.
Næste dag var Stenbroens Træpleje på pletten for at skære den gamle pil ned og køre den væk. Men det var ikke nogen helt nem opgave.
- De måtte grave roden op med håndkraft, for grabben kunne ikke tage den. Og det tog to dage at køre det væk, siger ejendomsmesteren.
Der var 1400 kilo grene og 800 kilo rod, oplyser Stenbroens Træpleje, som nu har lagt flis på stedet, hvor Murergådens gamle kæmpe knejsede i årtier.
14. aug. 2008/tst
Næste nyhed
Kildehøjen fylder 25 år
Forrige nyhed