Aktuelt
Danmarkshistoriens største renovering kom et skridt nærmere i weekenden, da vinderen af arkitektkonkurrencen blev afsløret. Arkitektfirmaet Domus vandt opgaven, der skal forvandle Brøndby Strand til en grøn oase.
Danmarkshistoriens største renovering kom et skridt nærmere i weekenden, da vinderen af arkitektkonkurrencen blev afsløret. Arkitektfirmaet Domus vandt opgaven, der skal forvandle Brøndby Strand til en grøn oase.
Brøndby Strand renoveres for 4,3 mia. kr. Beboerne i Brøndby Strand kan godt begynde at glæde sig til helt nye lejligheder med store vinduer, nye åbne pladser og masser af grønt. Det er nemlig nogle af tankerne bag det vindende arkitektforslag, der blev afsløret i søndags ved kulturweekenden i Brøndby Strand.
- Vi har arbejdet med planerne om renoveringen i de sidste tre år. Husene herude er ikke tidssvarende mere. Isoleringen er dårlig, og så er der fundet PCB i betonelementerne, siger Ole Frank Larsen, der er afdelingsformand i Rheumpark i Brøndby Strand.
Renoveringen af området er til dato den største i danmarkshistorien. Godt 3.500 lejemål skal renoveres, højhusene får glasrum på toppen og terrænet udjævnes så tunneler og stier over og under området helt forsvinder og erstattes af fire renoverede centerpladser. Pris: 4,3 milliarder kroner.
- Som tidsplanen er nu, så begynder arbejdet midt i 2016. Rent praktisk skal vi genhuse 127 familier i højhusene, fortæller afdelingsformanden.
Den største forandring I alt bød otte arkitektfirmaer på opgaven med at renovere Brøndby Strand.
- Vi har valgt arkitekterne fra Domus, fordi de bød på den største forandring. Med det her forslag får vi et helt nyt Brøndby Strand, siger Ole Frank Larsen.
Afsløringen af fremtidsplanerne, der foregik i et stort telt foran højhusene, trak også mange interesserede beboere til &ndash og der gik et sus gennem forsamlingen, da en miniudgave af det nye Brøndby Strand blev præsenteret.
- Neej, hvor er det flot. Kan vi virkelig komme til at bo sådan? Her bliver jo utrolig grønt og meget smukt. Bare jeg når at se det hele, sagde Karin Frederiksen, der er beboer i Rheumpark, da hun kiggede nærmere på modellen.
Renoveringen forventes at tage 12 år.
Læs mere om projektet og se billeder og tegninger he r 19.jun.2014/kew
Billedtekst: (øverst) Afdelingsformand Ole Frank Larsen ved præsentationen af det vindende projekt. (Nederst) Tegninger og billeder af fremtidens Brøndby Strand blev nærstuderet ved søndagens præsentation. Her er det højhusenes nye udseende der bliver kigget nærmere på. Foto: Thomas Brolyng Steen.
Næste nyhed
Fest på plejehjem vakte glæde
Forrige nyhed