Aktuelt
Beboerne i afdeling B, Carlshøj alm. Boligselskab i Lyngby, lagde lørdag den 4. september hus til en omfattende brandøvelse.
Beboerne i afdeling B, Carlshøj alm. Boligselskab i Lyngby, lagde lørdag den 4. september hus til en omfattende brandøvelse.
Brandøvelse skaber tryghed for beboerne En udrykningsleder og 11 brandmænd fra Falck Lyngby-Taarbæk trænede i lørdags sammen med en indsatsleder fra Lyngby-Taarbæk kommune i brandbekæmpelse. øvelsen foregik i og på højhuset i afdeling B, Carlshøj alm. Boligselskab, der ligger på Lyngvej 24-26-28. I løbet af de kommende lørdage i september skal huset danne baggrund for en række brandøvelser i tidsrummet 10-12.
Første brandøvelse var i 'ophaling af C-slange'. Udlægningen af brandslanger kaldes i fagsprog B/C udlægning. En B-slange er den, der løber fra brandhanen ude på vejen og til brandbilen. C-slangen/slangerne udlægges fra brandbilens pumpe til brug for røgdykkerne. Dagens øvelse gik med andre ord ud på at trække C-slanger fra brandbilen op på højhusets øverste altaner. Iført røgdykkerudstyr gik brandfolk op ad trapperne til niende sal, hvor de fra to altaner smed ophalerliner ned til mandskabet på gaden. Derefter halede de C-slangerne op og påsatte C-strålerør.
Da røgdykkerne over radioen råbte: 'Luk for første slanges første udløb' gik slukningsindsatsen i gang. 'Branden' blev bekæmpet med vand fra strålerøret, og massive vandstråler kunne ses på lang afstand fra altanerne øverst på den høje bygning. Beboerne i opgangene, der blev brugt under øvelsen, var adviseret i forvejen, og flere fulgte interesseret med i slukningsarbejdet.
Næste brandøvelse finder sted på lørdag den 11. september &ndash samme tidspunkt.
09.sep.2010/jpr foto: Bent Midstrup
Næste nyhed
Herlev almennyttige Boligselskab træder nye veje
Forrige nyhed