Aktuelt
I fredags holdt de boligsociale medarbejdere erfa-møde. I fremtiden vil der komme endnu flere af disse møder.
I fredags holdt de boligsociale medarbejdere erfa-møde. I fremtiden vil der komme endnu flere af disse møder.
Boligsociale medarbejdere styrker erfaringsudvekslingen De er alle sammen ansat som en del af en boligsocial helhedsplan, så alle kommer fra boligafdelinger, der har godt med udfordringer. Det er de boligsociale medarbejderes opgave at sørge for et bedre socialt liv i boligafdelingerne, og i fredags var det tid til, at de kunne udveksle erfaringer ved et erfa-møde. - Vi vil gerne have, at DAB lærer noget af dem, at de lærer noget af DAB, og at de lærer noget af hinanden, siger forvaltningskonsulent i DAB og medarrangør af mødet, Tormod Ousager. Der er i alt ansat otte boligsociale medarbejdere i boligafdelinger administreret af DAB. Derudover er der flere andre, der er ansat i afdelinger administreret af DAB, som har lignende funktioner. Mødet startede ud med, at alle præsenterede sig selv og fortalte, hvilke udfordringer de havde i deres afdelinger, så de andre deltagere vidste, hvilke områder de hver især havde erfaringer med. Den præsentation udviklede sig til en engageret snak om vidt forskellige emner, som for eksempel hvordan man får flere frivillige i afdelingen. Indtil nu har de boligsociale medarbejdere typisk kun mødtes en gang om året, men fra 2013 er planen, at de skal til at mødes tre gange årligt. Mødet blev sluttet af på festlig vis, ved at de boligsociale medarbejdere holdt en rolig julefrokost.
- De har jo store udfordringer i deres afdelinger, så derfor er det vigtigt, at vi sørger for, at de har muligheden for at have et fagligt og kollegialt forhold til hinanden, siger Tormod Ousager. 12.nov.2012/tst
Billedtekst: Boligsociale medarbejdere står bag mange vigtige tiltag. Her er for eksempel Klub Kilden, som er et mødested for unge i boligafdelingerne Kildemarken, Kildemarken III og Skovgården.
Næste nyhed
Solskinsbyen samler solceller
Forrige nyhed