Aktuelt

Boligselskaberne skal fremover bruge pengene i deres dispositionsfonde til at dække huslejetab og yde mere støtte til f.eks. renovering. Samtidig skal de betale mere til Landsbyggefonden. Det er nogle af de ændringer, Folketinget har vedtaget til loven om almene boliger. Boligselskabernes penge skal i fremtiden bruges til flere formål Boligselskaberne skal fremover benytte pengene i deres egne dispositionsfonde til at dække husleje-tab i boligafdelingerne og yde løbende støtte til f.eks. renovering af boligerne. Desuden skal bolig-selskaberne også til at betale et større beløb til Landsbyggefonden. Det er et resultat af det seneste boligforlig, som har ændret loven om almene boliger fra 1. januar. Og det er godt nyt for boligafdelingerne, der både får mulighed for at blive frigjort for en økono-misk byrde og samtidig nemmere kan få støtte til forbedringer eller ombygninger. Dispositionsfonden dækker huslejetab ved ledighed Huslejetab ved ledige boliger er hidtil blevet dækket over driften i den enkelte afdeling, medmindre der var tale om lejemål anvist til kommunen. Her dækkede kommunen huslejetabet. Huslejetab ved lejeledighed dækkes fremover af dispositionsfonden, medmindre der er tale om le-jemål anvist til kommunen, hvor kommunen fortsat dækker tabet. Tab på de variable forbrugsafgifter ved lejeledighed, det er f.eks. el, vand og varme er hidtil blevet dækket over driften i den enkelte afdeling. Dette tab skal fremover dækkes af dispositionsfonden. Det gælder også for variable forbrugsafgifter opstået for lejemål anvist til kommunen. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at tab som følge af ledige boliger helt eller delvist ikke dækkes af dispositionsfonden, men i stedet dækkes over driften i afdelingen, hvis bolig-selskabets økonomiske situation gør dette nødvendigt. I denne vurdering skal kommunen inddrage nuværende og kommende indtægter i dispositionsfonden sammenholdt med selskabets behov for en reserve som stødpudekapital i forhold til afdelingerne. Det fremgår ikke af loven hvordan det skal ske, men det vil blive reguleret i en bekendtgørelse, som Socialministeriet forventer at udsende februar/marts 2007. De pr. 31. december 2006 allerede henlagte midler til dækning af huslejetab ved ledighed og tab af variable forbrugsafgifter kan anvendes til styrkelse af de øvrige henlæggelser i boligafdelingerne. For almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en region og almene ungdomsboliger ejet af en selvejende institution vil gælde tilsvarende regler. Udvidede muligheder for ydelsesstøtte via dispositionsfonden I loven gives der som noget nyt mulighed for, at dispositionsfonden kan yde løbende støtte til ydel-sen på realkreditlån optaget i afdelingen til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning og miljøforbedring. I dag kan støtten kun ydes som tilskud eller lån. Loven giver også mulighed for at optage realkreditlån, der ligger ud over 80% af ejendommens værdi, idet kommunen vil kunne stille garanti for den del af lånet, der har pantesikkerhed ud over 80% af ejendommens værdi. Denne mulighed vil gælde både arbejder støttet af Landsbyggefonden og arbejder, der ikke får støt-te fra Landsbyggefonden. Tilsvarende regler vil gælde for almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en region, der har modtaget tilsagn om støtte før den 1. januar 1999. I dag sikrer Landsbyggefonden, at boligselskabet bidrager til finansiering af renoveringsarbejder, der støttes med Landsbyggefondsmidler, med midler fra dispositionsfonden eller trækningsretten i det omfang, det er økonomisk muligt og forsvarligt. Når selskabets dispositionsfond bidrager til finansieringen af renoveringsarbejderne sker det via dispositionsfondslån eller tilskud. I loven gives der nu mulighed for, at Landsbyggefonden som vilkår for tilsagn om støtte kan fast-sætte, at dispositionsfonden skal refundere en del af Landsbyggefondens ydelsesstøtte til realkredit-lån. Der er tale om realkreditlån, der optages til at finansiere renoveringsarbejder inden for Lands-byggefondens renoveringsramme. Refusionsbeløbets størrelse kan variere over tid, så beløbet f.eks. er 0 procent i de første 10 år og derefter 100 procent. Den faktiske refusionsprocent afgøres af Landsbyggefonden efter en vurdering af boligselskabets forhold. Refusionsbeløb fra dispositionsfonden skal modregnes forholdsmæssigt ved beregningen af Lands-byggefondens træk på renoveringsrammen, således at den del af realkreditlånet, der refunderes af dispositionsfondsmidler ikke fradrages i Landsbyggefondens investeringsramme. Endelig er der i loven lagt op til, at der til gennemførelse af forbedringer uden støtte skabes mulig-hed for at fastsætte en mere hensigtsmæssig betalingsprofil. Det kunne være således, at dispositi-onsfonden betaler ydelsen på det realkreditlån, som afdelingen optager til finansiering af forbed-ringsarbejderne. Til gengæld opkræver selskabet i afdelingen en løbende betaling med en anden profil, som er lavere i begyndelsen og som derefter vokser. Det forudsættes, at betalingerne på ydel-serne balancerer over lånets løbetid. Anvendelsen af dispositionsfondsmidler vil blive nærmere reguleret i Socialministeriets bekendtgø-relse. Større indbetaling til Landsbyggefonden I dag er indbetalingerne til Landsbyggefonden fra udamortiserede (afbetalte) lån forskellige afhæn-gigt af tidspunktet for tilsagn om støtte. For almene boligafdelinger, der har fået tilsagn om støtte før den 1. januar 1999, indbetales halvdelen af midlerne til boligselskabets dispositionsfond og halvdelen til Landsbyggefonden. For boligafdelinger med tilsagn om støtte i 1999 eller senere, indbetales 1/3 af ydelserne til boligselskabets dispositionsfond og 2/3 til Landsbyggefonden. Fra den 1. januar 2008 skal alle boligafdelinger indbetale 1/3 af ydelserne på de udamortiserede lån til selskabets dispositionsfond og 2/3 til Landsbyggefonden. De boligafdelinger, der tilbagebetaler lån optaget til frikøb af hjemfaldsklausuler fortsætter dog uændret med at indbetale halvdelen af ydelsen til henholdsvis dispositionsfonden og Landsbyggefonden, indtil lån til frikøb er afviklet. For afdelinger, hvor Landsbyggefonden har godkendt huslejenedsættelse og fritagelse for indbeta-ling fra udamortiserede lån, vil der ikke ske ændringer, så længe fritagelsen er gældende. Tilsvarende regler vil gælde for almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en region, der har modtaget tilsagn om støtte før den 1. januar 1999. 12.02.2007