Aktuelt
Ellemarkens ejendomsfunktionærer skal de næste måneder lære at fokusere på deres egne ressourcer, når de skal på efteruddannelse i metoden 'Du bestemmer'.
Ellemarkens ejendomsfunktionærer skal de næste måneder lære at fokusere på deres egne ressourcer, når de skal på efteruddannelse i metoden 'Du bestemmer'. 'Blå mænd' i Ellemarken får kursus i personlig udvikling Normalt forbinder man måske ikke de hårdtarbejdende blå mænd med følelser og eftertænksomhed, men efter ønske fra Ellemarkens ejendomsfunktionærer selv har afdelingens sundheds- og trivselsprojekt Sund Zone arrangeret, at de skal på et 'Du bestemmer'-kursus.
- Med 'Du bestemmer'-kurset kan vi blive bedre til at håndtere beboere, som vi måske er lidt berøringsangste overfor nu. Men kurset kan også give os redskaber, så vi bliver bedre til at komme i kontakt med os selv.
Og i forhold til os som gruppe, så giver det nok en anden snak i pauserne end den sædvanlige mandehørm, fortæller 46-årige ejendomsfunktionær Brian Blichfeldt.
Det er Sund Zone, Ellemarkens sundheds- og trivselsprojekt, der finansierer kurset for de 18 ejendomsfunktionærer.
- Kurset har fokus på det gode, på det der virker. Det giver personerne redskaber til at ændre noget i sig selv. Vi stiller spørgsmålet: Hvad skal der til for, at du kan ændre noget &ndash og det kan være stort som småt. Det behøver ikke at handle om arbejdet. Det vigtige er, at det handler om DIG, om dit liv. Hvordan kan DU blive gladere?, forklarer Charlotte Baeré, projektkoordinator i Sund Zone.
18 kedeldragtklædte mænd har meldt sig til kurset, der løber over tre måneder.
'Vi skal øve os i at være tro overfor os selv &ndash lære at rumme os selv. Når vi kan det, så kan vi nemmere rumme andre. Hvis jeg kan få en sur beboer til at smile, så gør det en stor forskel for min arbejdsdag,' smiler Brian Blichfeldt, der har været ejendomsfunktionær i Ellemarken i 17 år.
Læs mere om metoden 'Du bestemmer' på www.dubestemmer.nu
07.marts.2014/mss
Næste nyhed
Røde Møllegård får fjernet kæmpe skorsten
Forrige nyhed