Aktuelt
Politiet har anholdt seks unge i Kalundborg. Anholdelserne kommer oven på oktober måneds afbrænding af biler, stenkast og hærværk.
Politiet har anholdt seks unge i Kalundborg. Anholdelserne kommer oven på oktober måneds afbrænding af biler, stenkast og hærværk. Blå blink i Kalundborg Politiet anholdt den 23. november seks unge ved en større razzia i Kalundborg, blandt andet i Sct. Olaiparken i Kalundborg. De unge, der er i alderen 16-19 år, er mistænkt for at stå bag bilbrandene i Kalundborg, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV 2/øst. De sigtede blev senere på dagen løsladt, da der ikke var grundlag for varetægtsfængsling, men efterforskningen fortsætter på baggrund af ransagningerne, lover politiet.
De voldsomme begivenheder fandt hovedsagelig sted i området omkring Klosterparkvej i skolernes efterårsferie, uge 42. Et par biler blev antændt i Sct. Olaiparken og en bil blev ødelagt i Rosenhaven. Kalundborg almennyttige Boligselskab vil kigge på mulighederne for at indlede et samarbejde med øvrige boligselskaber, der er repræsenteret omkring Klosterparkvej. Boligselskabet lægger vægt på, at der findes en løsning, så uroligheder ikke opstår i fremtiden. 30.nov.2009/tst
Næste nyhed
DAB måler kundetilfredshed blandt til- og fraflyttere
Forrige nyhed