Aktuelt
Møder for store boligafdelinger er en kilde til gensidig inspiration for beboerdemokrater
Møder for store boligafdelinger er en kilde til gensidig inspiration for beboerdemokrater Beboerdemokrater besøger Højbjerg Vænge Den 16. marts havde Højbjerg Vænge besøg af en række beboerdemokrater fra andre store afdelinger administreret af DAB. De store afdelingers besøg hos hinanden har foregået siden 2008, hvor det første møde blev afholdt hos DAB. Siden har Højbjerg Vænge gæstet Ellemarken i Køge, Grantoften i Ballerup og Bredalsparken i Hvidovre. Denne gang var det Højbjerg Vænges tur til at være værter. Aftenen startede med en rundvisning i boligafdelingen, hvor også et par ledige lejemål blev fremvist, så gæsterne fik et godt indtryk af Højbjerg Vænges standard. Herefter fulgte en orientering om selve bebyggelsen og om boligafdelingens spændende planer for fornyelse og energibesparelse. Beboerdemokraterne sluttede aftenen med at debattere aktuelle temaer. &ndash Det var en spændende aften. Det er altid morsomt og lærerigt at besøge andre afdelinger og se, hvordan man dér griber tingene an. Næste gang skal vi til Kongevænget i Hillerød, fortæller Henning Pedersen, som er medlem af Højbjerg Vænges afdelingsbestyrelse. For at deltage i møderne for store boligafdelinger skal afdelingen være på over 500 lejemål. Som regel deltager mange repræsentanter for de forskellige boligafdelinger og møderne afholdes i afdelingernes beboerhuse.
19.mar.2010/neg
Næste nyhed
Stor interesse for grønt ambassadørprogram
Forrige nyhed
Et hyggeligt hjem på Lolland
Spørg os
-
Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.
Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os
- Se flere svar