Aktuelt
Ballerup almennyttige Boligselskabs banebrydende byggeri, Søtoften, fik henover sommeren sine første beboere.
Ballerup almennyttige Boligselskabs banebrydende byggeri, Søtoften, fik henover sommeren sine første beboere.
Aktivitet i passivhusene Peder Hedegaard Nielsen og Christina Nilsson samt deres to børn, Sophia og Frederik, er blandt de første familier, som er flyttet ind i Ballerup almennyttige Boligselskabs nye passivhuse, Søtoften.
Søtoften er bygget som passivhuse og derfor holdes energiforbrug til opvarmning og varmt vand på et absolut minimum, fordi boligens konstruktion er ekstremt højt isoleret og et ventilationssystem genvinder husets varme.
Hensynet til miljøet spillede naturligvis også ind, da familien valgte at skrive sig op til det nye passivhus-byggeri.
- Men... hvis vi i dag havde haft vores gamle hus og så var blevet tilbudt det her i stedet for, så havde vi helt sikkert valgt det her, erklærer Peder Hedegaard Nielsen, selv om familien tidligere har boet i eget hus. For der er lyst, lækkert og moderne i Søtoftens huse og de ligger fantastisk ved en nyanlagt sø, tæt på Måløv Station.
Den nyindflyttede familie lægger ikke skjul på, at det var beliggenheden i Måløv, der var første prioritet. Men passivhusets egenskaber er et velkomment plus.
- Vi er ikke hysteriske, men vi er miljøbevidste i forhold til at reducere CO2 udslippet. Jo flere der gør det, jo bedre, fortæller Christina Nilsson, der sammen med familien kan se frem til beskedne varmeregninger i fremtiden.
Læs om familien i Søtoften i DAB Information, som udkommer 14. september.
10.sep.2012/neg
Næste nyhed
Søfronten slog dørene op for tysk delegation
Forrige nyhed