Aktuelt
Dårligt vejr kunne ikke holde beboerne væk fra Hillerød Boligselskabs jubilæumsgilde. En pølsevogn og rigelige mængder hygge skabte en god dag.
Dårligt vejr kunne ikke holde beboerne væk fra Hillerød Boligselskabs jubilæumsgilde. En pølsevogn og rigelige mængder hygge skabte en god dag.
60 års jubilæum i Hillerød Boligselskab For 60 år siden blev Hillerød Boligselskab stiftet. Det blev fejret i lørdags, hvor selskabsbestyrelsen havde inviteret alle beboerne til jubilæumsgilde. 90 til 100 gæster trodsede det triste vejr, og tog ud til Rytterparken, hvor arrangementet blev holdt. Og dagen blev en stor succes, mener formanden for selskabsbestyrelsen, Flemming Skovbye.
- Dagen gik fantastisk godt. Folk gik rundt og hyggede sig. Det eneste vi kunne ønske os, var lidt bedre vejr, siger han.
En af grundene til at folk hyggede sig, var, at Hillerød Boligselskab havde fået stillet en pølsevogn op, som beboerne flittigt benyttede sig af. Pølserne kunne nydes i læ for regn og blæst på bænke, der var stillet op i carporte. Derfra kunne gæsterne også høre Flemming Skovbyes åbningstale, der handlede om Hillerød Boligselskabs historie. Herefter holdt DAB's administrerende direktør, Niels Olsen, en tale. Hillerød Boligselskab har kun været administreret af DAB i halvandet år, så Niels Olsen talte om dengang samarbejdet startede op. I dag er begge parter stadig godt tilfreds med ordningen.
- Vi har et rigtig godt samarbejde med DAB, siger Flemming Skovbye fra Hillerød Boligselskab. Efter sin tale gav Niels Olsen en check til Hillerød Boligselskab, som skal bruges til beboeraktiviteter. Billedtekst: Der var rift om pølserne og gang i hyggesnakken, da Hillerød Boligselskab holdt jubilæum. Foto Allan Nørregaard/Frederiksborg Amts Avis
26.sep.2012/tsa
Næste nyhed
I Kongevænget I lytter man til børnene
Forrige nyhed