DAB-Lejerbo logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Arkiverede nyheder
  • 40 års fest i Værebro Park
Tilbage 27.08.2007

Aktuelt

I anledning af Værebro Parks 40 års fødselsdag holdt afdelingsbestyrelsen i lørdags en festlig dag for 2.700 beboere i den store bebyggelse mellem Fedt- og Smørmosen og Hareskoven i Gladsaxe.
I anledning af Værebro Parks 40 års fødselsdag holdt afdelingsbestyrelsen i lørdags en festlig dag for 2.700 beboere i den store bebyggelse mellem Fedt- og Smørmosen og Hareskoven i Gladsaxe. 40 års fest i Værebro Park Dagen begyndte med fælles morgenbord i centret hvor Gospelkoret underholdt, og Sundhedsplejen havde aktiviteter for børnene. Fra kl. 11 gik Gladsaxe Pigegarde rundt i bebyggelsen, så ingen var i tvivl om at i dag var der fest. Pigegarden sluttede på festpladsen foran centret, hvor der også var mulighed for at få stillet sulten med danske og etniske specialiteter - og festpladsen bød samtidig på mange aktiviteter for børnene. Kl. 13. kunne afdelingsbestyrelsens formand Svend Payfeldt byde velkommen til borgmester Karin Søjbjerg Holst, der var første taler på den store scene: - Værebro Park er ikke bare boligselskabets største bebyggelse, det er også kommunens største. Med sit butikscenter, lokal skole og svømmehal, samt en række institutioner, er Værebro Park næsten en by i byen, for her er alt hvad der hører en by til. Men Værebro Park er ikke helt sin egen. Værebro er en del af Gladsaxe, som vi er stolte af og som vi både værner om og udvikler. Området byder på en række banebrydende aktiviteter, f. eks. teaterskolen og ungdomscaféen. Det lader sig kun gøre på grund af en beundringsværdig indsats fra lærere, pædagoger og beboere. Fra starten har der været en fællesskabsstemning i Værebro Park, og mange har lagt et kolossalt arbejdei at skabe et sociale netværk og et godt sammenhold. Fremtiden tegner lyst og godt for Værebro, og det vil vi arbejde på, at den bliver ved med at være, så der er meget at feste for, sluttede borgmesteren og ønskede alle til lykke. Den næste taler var en fhv, beboer, formand for Gladsaxe alm. Boligselskabs bestyrelse og for DAB's bestyrelse, Jytte Jensen. Hun glædede sig også over engagementet hos beboerne: - Værebro Park har givet bestyrelsen nogle lærerige udfordringer. Bølgerne er ofte gået højt i Værebro, men I har nået mange gode resultater. Vi glæder os i bestyrelsen over de mange spændende aktiviteter, et forrygende engagement og den betydelige frivillige indsats som I alle sammen yder, og som er med til at gøre Værebro Park til et attraktivt sted at bo. - Vi glæder os også i DAB over at det går godt i Værebro Park, sagde adm. direktør Niels Olsen: Andelen af beboere uden arbejde falder, ventelisterne stiger og Værebro Park er et godt alternativ til andre boformer. I tilbyder velindrettede boliger og god service. Gode store altaner og smukke grønne friarealer er samtidig med til at gøre bebyggelsen attraktiv. Skiftende bestyrelser har sat deres præg på Værebro Park, og jeg ser med stor beundring på jeres arbejde. Klubberne i Værebro er noget for sig. Imponerende at det lykkes for jer at fastholde så mange aktive beboere. Hold fast og giv muligheder for at nye fællesskaber kan opstå. Det er vejen frem. Værebro Park fylder meget i DAB's hverdag - I er vores største bebyggelse - og vi glæder os over et godt, konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde med jer, sluttede Niels Olsen Efter talerne erobrede Teaterskolen scenen og festpladsen. De sang tre sange fra deres seneste forestillinger. Carlsberg/Tuborg Big Band spillede i eftermiddagssolen, så det var en lyst, mens ungerne hoppede videre i de opstillede hoppeborge. Og en lokal rapper lukkede eftermiddagens program på scenen. Kl. 19.00 åbnede boldklubben dørene til diskoteket i klubhuset, mens Spar 5 spillede op til dans med 60'er musik for dem med mere erfaring. Boderne sørgede for, at ingen i Værebro Park gik sultne eller tørstige i seng. De gamle gik hjem efter et imponerende festfyrværkeri kl. 23, men de unge dansede videre i klubhuset til den lyse morgen. Det var en rigtig god dag, fortæller formand for afdelingsbestyrelsen, Svend Payfeldt. Alt gik efter planen. Vi viste også denne gang, at vi er gode til at arbejde sammen på tværs af alder og kultur. Beboerne havde det fornøjeligt med hinanden, og vi takker alle der deltog i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af vores jubilæum. 27. august 2007/nck
Næste nyhed

Guld ved karnappen

Forrige nyhed

Røde Møllegård danser

Spørg os

  • Vi kan desværre ikke finde et svar til dig.

    Forsøg at formulere dit spørgsmål anderledes, eller kontakt os

  • Se flere svar

Kontakt

  • Frederiksberg
  • Esbjerg
  • Ishøj
  • Skælskør
  • Varde
  • Rødovre
Vis vej

Adresse:

Der er ingen tilgængelige oplysninger om kontoret

Kontakt

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt