DAB logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Strategi
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Arkiverede nyheder
  • 40 år på Nordfalster
Tilbage 10.04.2013

Aktuelt

Nørre Alslev almennyttige Boligselskab fejrer jubilæum.
Nørre Alslev almennyttige Boligselskab fejrer jubilæum. 40 år på Nordfalster Fredag 5. april slog Nørre Alslev almennyttige Boligselskab dørene op for selskabets 40 års jubilæum. Mange beboere havde hjulpet med at pynte op og lave mad og i løbet af dagen kiggede både samarbejdspartnere, håndværkere, repræsentanter fra kommunen, beboerdemokrater og naturligvis helt 'almindelige' beboere forbi for at sige tillykke. Kontorchef i DAB, Anders Holmgren, ridsede i sin tale selskabets 40-årige historie op. Siden den første boligafdeling, Bøstrupparken, stod færdig i 1975, er yderligere ni afdelinger kommet til og selskabet rummer i dag 301 boliger. NaB var i 1988 foregangsmænd med afdelingen Passiv Solvarme, som med tykke termoruder og meget tyk isolering af vægge og tage kun brugte halvt så meget energi som datidens olie-fyrede parcelhuse. NaB var også foregangsmænd i forhold til at tackle udlejningsproblemer med utraditionelle metoder, da selskabet for nylig begyndte at tilbyde nye beboere den 13. måneds husleje gratis, hvilket især har været en succes i selskabets ældste afdeling, Bøstrupparken. DAB har gennem alle 40 år været administrator for Nørre Alslev almennyttige Boligselskab og Anders Holmgren takkede for det gode og tillidsfulde samarbejde. - Det samarbejde har vi jo altid været så glade for, kunne selskabets formand, Jørgen Poulsen, kvittere. Selskabsformanden fortalte også i sin tale om en anden 40 års jubilar, nemlig veteranen Marianne Jensen, som har været med som beboerdemokrat lige fra starten. Marianne Jensen tiltrådte i 1991 som næstformand i selskabet og hun fejrede naturligvis dagen sammen med sine medbeboere. Jubilæet var en lejlighed til at kigge tilbage, men Jørgen Poulsen har også blikket rettet mod fremtiden i Nørre Alslev almennyttige Boligselskab og her spiller nye arbejdspladser en rolle: - Som 40 årige er vi jo ikke et 'gammelt' boligselskab. Men vi har mange ældre beboere og derfor ser vi det kommende fængsel her på Nordfalster som en god mulighed for nye arbejdspladser og dermed yngre kræfter blandt beboerne. Billedtekst: En glad formand, Jørgen Poulsen, og næstformand, Marianne Jensen, bød de mange gæster velkommen til Nørre Alslev almennyttige Boligselskabs jubilæum fredag 5. april. 10.apr.2013/neg
Næste nyhed

Her viser den almene sektor vejen frem

Forrige nyhed

Succesen fortsætter: Street Ways er tilbage - nu også i Ellemarken

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt