DAB-Lejerbo logo
  • Udgivelser
  • Jobs
  • Erhverv
  • Kontakt
  • Om os
  • Find bolig
  • At bo alment
  • Min side
  • Min side
  • Gemte boligønsker 0

Du bruger en ældre version af Internet Explorer, så siden ikke fungerer optimalt. Du bør opgradere din browser til den nyeste version af Internet Explorer eller benytte en anden browser som feks Google Chrome. Læs mere her

  • Her er du:
  • Forside
  • Aktuelt
  • Arkiverede nyheder
  • 2 nye Ugler byder velkommen i Allerød
Tilbage 01.06.2007

Aktuelt

Det var en stolt formand for afdelingsbestyrelsen i Uglevang, Gurli Nielsen, der sammen med administrerende direktør i DAB, Niels Olsen klippede snoren over og indviede bebyggelsens nye opholds- og legearealer lørdag, den 26. maj i år.
Det var en stolt formand for afdelingsbestyrelsen i Uglevang, Gurli Nielsen, der sammen med administrerende direktør i DAB, Niels Olsen klippede snoren over og indviede bebyggelsens nye opholds- og legearealer lørdag, den 26. maj i år. 2 nye Ugler byder velkommen i Allerød Det er ingen nyhed i Uglevang at tidligere parkeringsarealer er brugt til leg, men selvom der var både bænke, legeredskaber og hinkeruder på en del af de asfalterede parkeringspladser, så var den løsning ingen fryd for øjet. Det er arealet i dag &ndash selv i regnvejr. Landskabsarkitekt Musse Runov, DAB har stået for planlægning og gennemførelsen af den gennemgribende fornyelse af arealerne, med smukke bede, bænke, plantekrukker og legeredskaber, der giver gode rammer for børnenes leg &ndash trygt mellem biler og boliger. - Jeg skal ikke skjule at det er en glad og stolt bestyrelse der i dag kan sige, at vi nu er helt færdig med vores allesammens projekt, sagde Gurli Nielsen. Og der var mange hun gerne ville takke for en særlig indsats, men inden hun gjorde det, takkede hun beboerne for deres tålmodighed. Det roder når der skal forbedres, men det har beboerne taget med et smil, stor forståelse og hjælpsomhed. - En boligafdelings parkeringsplads er der, hvor de voksne beboere ofte mødes på vej fra eller til den store verden udenfor fællesskabet. Det er et transitsted ligesom en havn, en station eller en lufthavn, sagde administrerende direktør Niels Olsen, og fortsatte: Nu har Uglevang fået en ny smuk port til bebyggelsen, som beboerne kan mødes i og kan være glade for og stolte over. Her er der mulighed for at sidde ugenert bag bøgehækken uden at skulle se på bilerne, og alle kan færdes trygt fra boligen til legearealerne med deres kurve med sodavand, kaffe og småkager. Niels Olsen glædede sig &ndash ligesom beboerne &ndash over det smukke resultat, de gedigne materialer og den raffinerede måde terrasser, lamper, cykelstativer og bede er samlet på. Der er ikke sparet på noget, og det er godt. Vi ved fra talrige undersøgelser at opholdarealernes kvalitet og vedligeholdelse har stor betydning for beboernes trivsel. Fra begge talerne var der ros til ejendomsfunktionærerne der har medvirket til projektets gennemførelse og som skal sørge for, at det hele bliver ved med at være lige så smukt som ved indvielsen. De to gårde har fået hvert sit vartegn: En stor smuk ugle skåret i træ udført af kunstneren Ole Christensen fra virksomheden Svanholm Legepladser - www.svanholm.dk/naturleg . Efter et glas vin under paraplyerne fortsatte de fleste til teltet, hvor der var trylleri og underholdning for de yngste, og festen sluttede med fællesspisning om aftenen. 01.06.2007 / nck udskriv
Næste nyhed

Færre fejl

Forrige nyhed

Juni udgaven af E-nyt ligger klar

Hurtig vej til ...

  • Find bolig
  • Når du flytter ind og ud
  • Kontakt
  • Persondatapolitik
  • Whistleblowerordningen
  • Tilgængelighedserklæring
Log ind på
Min side

DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt