Aktuelt
DAB sætter gang i en forsøgsordning for interesserede boligorganisationer, hvor der gives hjælp til beboere, der er truet af udsættelse.
DAB sætter gang i en forsøgsordning for interesserede boligorganisationer, hvor der gives hjælp til beboere, der er truet af udsættelse.
Økonomisk rådgivning skal forhindre udsættelser Alle boligorganisationer, der administreres af DAB, har fået tilbud om at være med i et forsøg, der skal give en hjælpende hånd til de beboere, der har problemer med at betale huslejen.
De boligorganisationer, der vælger at gå med i ordningen, vil få tilknyttet en økonomirådgiver, der skal rådgive om gæld og gennemgå beboerens økonomiske muligheder. Beboere, der vil blive kontaktet af den økonomiske rådgiver, vil alle have modtaget rykker 3, som er en meddelelse til beboeren om, at den manglende betaling af husleje er overdraget til en advokat.
Halvt så mange skal ud DAB har i forvejen et godt samarbejde med kommunerne, der bliver kontaktet og klædt på til at håndtere sagen, når en beboer får rykker 3. Samtidig med at kommunen kontaktes ved rykker 3, oplyser DAB beboeren om de muligheder, der er for at få råd og vejledning fra kommunen. I den forbindelse henvises beboeren direkte til de personer, DAB selv har kontakt til.
Alt dette skal give beboeren og kommunen de bedste forudsætninger for at finde en løsning, hvor lejen betales, og beboeren kan blive boende i sit hjem. DAB håber, at det nye forsøg kan starte omkring sommerferieperioden, og det ambitiøse mål med den samlede indsats er, at antallet af udsættelser fra boliger, der administreres af DAB, halveres i løbet af en toårig periode.
4.apr.2012/mrs
Næste nyhed
DAB i samarbejde med RandersBolig
Forrige nyhed