Mulighed for nye køkkener i afd. I
Hvem bestemmer?
Det er afdelingsmødet, der beslutter hvilke forbedringsarbejder, der kan gennemføres som råderetsarbejder i din boligafdeling. Det betyder, at du skal deltage i afdelingsmødet for at få indflydelse på, om boligerne i din afdeling skal forbedres, og hvordan. På afdelingsmødet kan du være med til at bestemme, at I som afdeling vil benytte Jer af muligheden for kollektive forbedringer. Det betyder, at forbedringer skal ske i alle lejemålene i Jeres afdeling. I kan også beslutte, at det skal være op til hver enkelt af Jer som lejer at bestemme, om I vil have Jeres boliger forbedret. Dette kaldes kollektiv råderet.
Referat fra budgetmøde den 15. september 2014 i Lagunen, Gildbrovej 10.
Ad. 4
”Indfrielse af køkkenlån betyder, at lejere med opkrævning til finansiering af lån til køkkenerne fra 1. januar 2015 ikke mere opkræves. Indfrielse af lån vil som tidligere meddelt ske pr. 31. december 2014. Administrationen vil komme med forslag til fremtidig udskiftning af køkkener på den kollektive råderet, hvilket blev godkendt.
” Hvordan fungerer det? Og Hvem betaler?
Køkkenudskiftningerne gennemføres ikke samtidigt i lejemålene, men igangsættes efterhånden, som den enkelte beboer tilmelder sig ordningen. Boligselskabet har ligeledes mulighed for, at foretage køkkenudskiftninger i forbindelse med fraflytning.
Du kan låne af din boligafdeling til at vælge det køkken der passer dig. Vi har gjort det let og lavet en rabataftale med HTH som du kan gøre bruge af. Du betaler lånet over din husleje, lånet følger boligen. Du hæfter altså ikke for lånet hvis du flytter. Det er din boligafdeling der optager lånet og du betaler tilbage via huslejen over 10 år. Ejendomskontoret fastsætter et maksimum for lånet, da vi skal kunne udleje boligen med den forhøjede husleje, hvis du flytter. Boligens størrelse og køkken indretning samt husleje afgøre, hvor meget du kan låne.
Hvad gør jeg, hvis lånet ikke rækker til mit nye køkken?
Du kan selv investere og lægge de penge, der mangler. Flytter du inden køkkenet er nedskrevet, kan du få en godtgørelse for restbeløbet af din investering.
Hvad må jeg selv udføre?
Alle ændringer og forbedringer, hvor du ikke skal låne af din boligafdeling. Du skal blot overholde de almindelig regler for din afdeling, og regler for brug af autoriserede håndværker til el- og vandinstallationer.
Hårde hvidevarer
Den kollektive råderet giver ikke mulighed for at få medfinansieret hårde hvidevarer. Installerer du selv hårde hvidevarer tilhører det dig, hvorfor det er dig som lejer som dækker alle udgifter til vedligeholdelse og reparation. De hårde hvidevarer skal være i standardmål for at sikre fremtidig udskiftning. Du har erstatningspligt, hvis der sker skade, som forårsaget af installationen. Ved fraflytning skal du installere de hårde hvidevare der tilhører boligen.
Hvad gør jeg, hvis jeg vil have et andet køkken?
Kontakt og lav en aftale med Boligselskabet for at sikre, at kvaliteten er i orden. Boligselskabet skal godkende forbedringen inden du går i gang. Ved hjælp af en checkliste gennemgår vi, at alle følgearbejderne i forbindelse med arbejdet er medtaget. Eventuelle manglende priser indhentes, og der opstilles et samlet budget for forbedringsarbejderne.
Herefter vil vi udarbejde en forbedringsaftale, hvoraf lejestigningen vil fremgå.