Værløse almennyttige Boligselskab
    • DAB
    • Min side
    • Gemte boligønsker 0

    • Her er du:
    • Selskabs og afdelingshjemmesider
    • Værløse almennyttige Boligselskab

    Værløse almennyttige Boligselskab

    • Nyheder
    • Selskabsbestyrelse
    • Selskabets dokumenter
    • Kontakt
    • Links
    Tilbage til resultatsiden

    Værløse almennyttige Boligselskab

    Værløse almennyttige Boligselskab består af 11 boligafdelinger, hvor der er familieboliger, ældreboliger, ungdomsboliger og enkeltværelser.

    Boligselskabet hører til i Furesø Kommune.

    Værløse ligger midt i det skønne Nordsjælland omgivet af skove, Søndersø og Furesø.

    I Værløse Bymidte er der masser af butikker og gode S-togsforbindelse til København.

    Alle afdelinger i Værløse almennyttige Boligselskab
    Se placering på kort
    Vis Vej

    Sønderbo

    Nær Bymidten og Værløse Station ligger Sønderbo. Boligafdelingen Sønderbo består af 13 enkelthuse i mursten med tegltag. Hvert hus har sin egen have. Mellem husene er et fællesareal. Der er mulighed for at leje selskabslokale hos boligafdelingen Vesterbo, der ligger 100 meter væk. Skole og børneinstitutioner ligger tæt ved. Der er gode indkøbsmuligheder i Værløse Bymidte og fra Værløse Station er der gode og hyppige togforbindelse til København og Farum.

    Læs mere om Sønderbo

    Skovvænget

    Tæt på Søndersø og nær Værløse Station og Bymidten finder du Skovvænget. Boligafdelingen Skovvænget består af 28 rækkehuse i en etage. Husene er opført i gule mursten med tegltag og ligger omkring et stort fællesareal. Til hvert hus hører der en have. Der er bål- og legeplads i boligafdelingen. Der er gode indkøbsmuligheder i Bymidten, og fra stationen er der togforbindelse til København og Farum.

    Læs mere om Skovvænget

    Toftebo I

    Ved Bymidten og nær Værløse Station ligger Toftebo I. Toftebo I består af etagehuse i tre etager med altaner. I boligafdelingen er der legepladser, selskabslokale og fællesvaskeri. Skole og børneinstitutioner ligger tæt ved. Der er gode indkøbsmuligheder i Bymidten og fra stationen er der togforbindelse til København og Farum. Afdelingen har været igennem en omfattende renovering, der har løftet den fra energimærke F til A.

    Læs mere om Toftebo I

    Vesterbo

    Vesterbo består af, hvad der engang var Danmarks længste etagehus og et antal rækkehuse. Etageboliger på mere end et rum har en lille altan, mens de 125 rækkehuse har en stor have og et udhus. Der er også 12 ungdomsboliger i boligafdelingen. I Vesterbo er der selskabslokale. Vesterbo ligger nær Værløse bymidte, hvor der er gode indkøbsmuligheder. Skole og børneinstitutioner ligger tæt ved. Boligafdelingen ligger tillige nær Værløse Station, hvorfra der er S-togsforbindelse til København og Farum.

    Læs mere om Vesterbo

    Toftebo II

    Ved Bymidten og nær Værløse Station ligger Toftebo II. Toftebo II er opført som etagehuse i to og tre etager. Senere er der bygget 23 tagboliger oven på det flade tag. I gadeplan er der 16 butikker og her er selskabslokale og fællesvaskeri. Toftebo II har også en legeplads. Skole og børneinstitutioner ligger tæt ved. Der er gode indkøbsmuligheder i Værløse Bymidten og fra Værløse Station er der togforbindelse til København og Farum.

    Læs mere om Toftebo II

    Espebo

    Tæt på det grønne område Ryet ligger Espebo. Espebo er en boligafdeling, der består af etagehuse. Alle boliger har en stor altan, der byder på rig mulighed til at nyde årets forskellige tider. I bebyggelsen er der selskabslokaler og moderne vaskerier. Skole og børneinstitutioner ligger tæt ved.

    Læs mere om Espebo

    Hesselbo

    Hesselbo - måske Danmarks smukkest beliggende tæt-lave boliger. Lige op til en af Nordsjællands smukkeste skove ligger Hesselbo. I boligafdelingen er der rækkehuse, enkeltværelser og lejligheder i et og to plan. En del af boligerne er placeret under de frugttræer, og der er nyttehaver for beboerne. I Hesselbo er der selskabslokale, legepladser og basketbane. Skole og børneinstitutioner ligger tæt ved. Prisen for den naturskønne beliggenhed er, at der er lidt længere til offentlig service, trafik og indkøb.

    Læs mere om Hesselbo

    Skovgården

    Skovgården er etagehuse nær den røde plads i Værløse. Til de nederste boliger hører en lille have, mens nogle boliger på 1. sal har altan og andre har svalegang. En del af boligerne er ældreboliger. Boligerne ligger i tilknytning til Skovgården Ældrecenter og tæt på Bymidten med gode indkøbsmuligheder. I bebyggelsen er der fællesvaskeri og fælleslokale. Boligerne anvises gennem Furesø Kommune.

    Læs mere om Skovgården

    Ravnekrogen

    Ved Hareskov i Hareskovby ligger Ravnekrogen. Ravnekrogen er en boligafdeling bestående af 30 rækkehuse og 10 ungdomsboliger. Til boligerne i stueplan er der en lille have. I bebyggelsen er der fællesrum, vaskeri og legepladser. Skole og børneinstutioner ligger tæt ved.

    Læs mere om Ravnekrogen

    Banekrogen

    Nær Bymidten og tæt på Værløse Station ligger Banekrogen. Banekrogen består af 17 rækkehuse og ni ældreboliger med lyse facader og store vinduer. Til boligerne i stueplan hører en terrasse og en lille have. Til de fleste boliger på 1. sal er der en lille altan. Der er gode indkøbsmuligheder i Værløse Bymidte og fra stationen er der S-tog til København og Farum. Ældreboliger anvises gennem Værløse Kommune.

    Læs mere om Banekrogen

    Søkrogen

    I Ryet Skovby og nær det attraktive naturområde Ryet ligger Søkrogen Søkrogen består af 57 rækkehuse i mursten i et og to plan - sidstnævnte med indvendig trappe. Endvidere er der seks ét-rumsboliger beliggende over afdelingens fælleshus. Hertil er adgang via indvendig trappe. De seks ét-rumsboliger har fælles vaskeri, mens der i de øvrige boliger er muligt at installere vaskemaskine. Søkrogen er opført på Højgårdens jorder, og stuehuset og den gamle have til gården er bevaret. Skole og børneinstitutioner ligger tæt ved.

    Læs mere om Søkrogen

    Ydungård

    Værløse almennyttige boligselskab har opført nyt seniorbofællesskab med 36 nye boliger. Bofællesskabet er for seniorer, der er fyldt 55 år, og som ikke har hjemmeboende børn. Fællesskabet er det centrale og der er derfor en række fælles aktiviteter i afdelingen Ydungård. Boligerne har udkig til de grønne områder, og hver boligs indgang vender ind mod fælleshuset. Boligerne er med egen have og terrasse. Hvis du ønsker at skrive dig på venteliste til seniorbofællesskabet, foregår opskrivning igennem boligselskabets venteliste.

    Læs mere om Ydungård

    Vis alle afdelinger
    Tip en ven Print siden Del på Facebook Del på LinkedIn

    Hurtig vej til ...

    • Find bolig
    • Når du flytter ind og ud
    • Kontakt
    • Persondatapolitik
    • Whistleblowerordningen
    • Tilgængelighedserklæring
    Log ind på
    Min side

    DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt