Rødovre almennyttige Boligselskab
    • DAB
    • Min side
    • Gemte boligønsker 0

    • Her er du:
    • Selskabs og afdelingshjemmesider
    • Rødovre almennyttige Boligselskab

    Rødovre almennyttige Boligselskab

    • Nyheder
    • Selskabsbestyrelse
    • Selskabets dokumenter
    • Kontakt
    • Links
    Tilbage til resultatsiden

    Rødovre almennyttige Boligselskab

    Rødovre almennyttige Boligselskab består af 12 boligafdelinger, hvor der er familieboliger, ældreboliger, handicapboliger, ungdomsboliger og enkeltværelser.

    Rødovre almennyttige Boligselskab hører til i Rødovre Kommune.

    Rødovre er en aktiv omegnskommune med et godt erhvervsliv, børnepasningsgaranti, kulturhus, masser af idrætsfaciliteter og et blomstrende foreningsliv. I Rødovre ligger Storkøbenhavns første regionale indkøbscenter, Rødovrecentret.

    OBS: I forbindelse med at to af selskabets afdelinger, Carlsro og Islevvænge, er i gang eller skal i gang med helhedsplaner og større renoveringsarbejder, er der forlængede ventetider for både de interne og eksterne ansøgere på ventelisten, da der skal skaffes genhusningsboliger til beboerne i de to afdelinger.

    Alle afdelinger i Rødovre almennyttige Boligselskab
    Se placering på kort
    Vis Vej

    Islevtoften

    Tæt på Vestvolden og København finder du Islevtoften med rækkehuse og lejligheder med sydvendte altaner. Boligafdelingen Islevtoften består af både attraktive rækkehuse med egen have og dejlige lejligheder, hvor alle har sydvendte altaner - nogle er endda glasinddækkede. Boligerne ligger tæt på skole, børneinstitutioner og Vestvolden og med under 2,5 kilometer til Rødovre Centrum, er der mange muligheder for shopping. Afdelingen ligger også kun otte kilometer fra København. I afdelingen er der legeplads og fællesvaskeri og der er kun fem minutters gang til et lille butikstorv med to dagligvarebutikker og specialforretninger.

    Læs mere om Islevtoften

    Slotsherrens Have

    I dejlige omgivelser tæt på skole og institutioner ligger  Slotsherrens Have med rækkehuse og lejligheder. Tæt på Vestvolden og det dejlige naturområde Kagsmosen ligger boligafdelingen Slotsherrens Have, som består af både rækkehuse og lejligheder. Rækkehusene er i to plan og med kælder samt egen have, og alle lejlighederne har vestvendte altaner. Boligerne ligger tæt på skole, institutioner og dagligvarebutikker. Afdelingen har legeplads, fællesvaskeri, selskabslokale og hotellejlighed til overnattende gæster. Der er fem minutters gang til Islev Station, hvorfra der kører S-tog hvert tiende minut, og under 10 kilometer til København.

    Læs mere om Slotsherrens Have

    Carlsro

    Midt mellem Vestvolden og Rødovre Centrum ligger  Carlsro. Boligafdelingen Carlsro har rækkehuse i et plan og etageboliger i et og to plan. Der er børneinstitutioner i Carlsro, og skole tæt ved. Etageboligerne ligger i Langhuset, som er designet af arkitekt Arne Jacobsen. De fleste boliger i Langhuset har enten vestvendt altan eller en lille have, og fra de øverste etager er der udsigt ind over København. Bagved Langhuset, ned mod Vestvolden, ligger de knap 600 rækkehuse, som alle har egen have af varierende størrelse. Carlsro har legepladser, kælkebakke/amfiteater, fællesvaskeri, selskabslokaler, hotellejligheder til overnattende gæster og en lang række klubber og aktiviteter for beboerne. I en del af Langhusets stueplan er der forskellige butikker og en restaurant. Tæt på Carlsro ligger Rødovre Hallen, Rødovre Skøjte Arena og Vestbadet, hvor der er mulighed for et væld af sportsaktiviteter. I Langhuset er der 25 enkeltværelser, som er uden køkken og med eget toilet/bad på trappeopgangen. Opskrivning til enkeltværelserne foregår via afdelingsbestyrelsen på mail bestyrelsen@carlsro.dk. Afdelingen har godkendt en helhedsplan der betyder, at boligerne skal renoveres og en del af afdelingens beboere skal genhuses i forbindelse med renoveringen. Renoveringen forventes at gå i gang ultimo 2023. Renoveringen vil betyde en gennemsnitlig huslejestigning på 23,1 %.

    Læs mere om Carlsro

    Islevvænge

    Attraktive rækkehuse tæt ved Vestvolden og med skole og institutioner tæt på. Afdelingen har vedtaget en helhedsplan, der betyder, at alle boliger skal renoveres i perioden fra 2021-2025, hvilket gør, at afdelingens beboere bliver genhuset i løbet af perioden. Boligafdelingen Islevvænge er tegnet af Danmarks berømte arkitekt Arne Jacobsen og består af to typer rækkehuse - de gule og de røde. Alle boligerne har egen have, og i afdelingen er der fællesvaskeri og hotellejlighed til overnattende gæster. Boligerne ligger tæt på både skole og institutioner og afdelingen er nabo til Vestvolden og Damhusengen med grønt område ligger også i gåafstand fra afdelingen.  Der er fem minutters gang til et lille butikstorv med både dagligvare- og specialbutikker, og afdeling ligger under 10 km fra København.

    Læs mere om Islevvænge

    Islevparken

    Tæt på Vestvolden og København er Islevparken placeret med dejlige rækkehuse og attraktive lejligheder. Islevparken består af både attraktive rækkehuse med egen have og overdækket terrasse og etageboliger med stor sydvendt altan. Boligerne ligger tæt på skole, børneinstitutioner og Vestvolden og med under 2,5 kilometer til Rødovre Centrum, er der mange muligheder for shopping. Afdelingen ligger også kun 8 km. fra København. I bebyggelsen er der fællesvaskeri og beboerhus og kun 5 minutters gang fra afdelingen er der et lille butikstorv med 2 dagligvarebutikker og specialforretninger.

    Læs mere om Islevparken

    Søparken

    I fredelige omgivelser ligger boligafdelingen Søparken med moderne og velindrettede boliger. Søparken er et dejligt moderne byggeri med både rækkehuse, lejligheder, ungdomsboliger og ældreboliger. Rækkehusene har egen have, næsten alle lejligheder har en stor sydvendt altan. Boligerne ligger tæt på skole, børneinstitutioner og dagligvarebutikker. Søparken ligger fredeligt ned til Krogebjergparken og Stadionsøen, og har fem minutters gang til Vestvolden og fem minutters gang til Islev Station, hvorfra der kører S-tog hver 10. minut. Søparken ligger under 10 kilometer til København.  Facader og gavle er beklædt med kulbrændte, røde klinker, og altanværn er udført i aluminium og hærdet glas.

    Læs mere om Søparken

    Islevtoften II

    Tæt på Vestvolden og København ligger Islevtoften II med rækkehuse og lejligheder med sydvendte altaner. Boligafdelingen har vedtaget en helhedsplan, der betyder, at alle boliger skal renoveres i perioden fra 2019-2022, hvilket gør, at Islevtoftens beboere skal genhuses i løbet af perioden. Informationer om byggesagen kan findes under punktet "Byggesag". Islevtoften II består af både attraktive rækkehuse med egen have og skønne lejligheder med altaner, hvoraf de fleste er inddækkede. Boligerne ligger tæt på skole, børneinstitutioner og Vestvolden og med under 2,5 kilometer til Rødovre Centrum, er der mange muligheder for shopping. Afdelingen ligger også kun 8 km. fra København. I bebyggelsen er der mulighed for at leje garage eller carport, og der er endvidere selskabslokale, legeplads og boldbane. Kun fem minutters gang fra afdelingen er der et lille butikstorv med to dagligvarebutikker og specialforretninger.

    Læs mere om Islevtoften II

    Ved Rådhuset

    Centralt beliggende i Rødovre tæt på alt og i grønne omgivelser ligger boligafdelingen Ved Rådhuset. Ved Rådhuset ligger centralt i Rødovre med bibliotek, biograf, kulturhus og Rødovre Centrum lige rundt om hjørnet. Afdelingen består af 1-plans boliger i stueplan med egen have og 2-plans boliger på første sal med egen altan. I boligafdelingen er der gode legemuligheder for børnene, og et beboerhus med selskabslokale.

    Læs mere om Ved Rådhuset

    Bybjerget

    Med eget butikstorv og tæt på Rødovre Centrum ligger Bybjerget. Fra boligerne på de øverste etager er der udsigt over Rødovre og København. Bybjerget består af tre blokke i op til otte etager med dejlige grønne omgivelser, hvor der er mange gode legemuligheder, eksempelvis er der bold-, skøjte- og tennisbane, en kælkebakke og flere legepladser. Der er skole og institutioner tæt ved. I afdelingen er der fællesvaskerier og selskabslokale. På under 10 minutter kan du på gåben komme til Rødovre Centrum med mange shoppingmuligheder, og der er cirka otte kilometer til København.

    Læs mere om Bybjerget

    Sibeliusparken

    En boligafdeling med stort fællesskab tæt ved Rødovre Centrum. Sibeliusparken ligger tæt ved skole og institutioner og kun fem minutters gang til Rødovre Centrum. Boligafdelingen består af både rækkehuse og etageboliger og er meget varieret med mange forskellige boligtyper. Til mange af boligerne hører haver, udestuer eller delvis glasoverdækkede altaner. Bebyggelsen er opført efter retningslinjer fra Det Kriminalpræventive Råd og lægger op til fællesskab beboerne imellem. Derfor er der også mange lokaler til fælles aktiviteter, og der er en Cafe drevet af beboerne selv.

    Læs mere om Sibeliusparken

    Roskildevej

    Centralt i Rødovre har Rødovre almennytttige Boligselskab opført 29 nye boliger i et seniorbofællesskab. Boligerne er 2-3-rums boliger og for at komme i betragtning til boligerne skal man være fyldt 55 år og ikke have nogen hjemmeboende børn. Der er et fælleslokale tilknyttet boligerne og parkeringskælder med mulighed for at tilkøbe egen parkeringsplads. Boligerne er beliggende på Roskildevej tæt på Rødovre centrum og udlejes pr. 1. juli 2022. Se mere her.

    Læs mere om Roskildevej

    Engen

    Dejlige familieboliger ved siden af Damhusengens grønne områder. Engen har både rækkehuse og etageboliger, og en del af boligafdelingen indeholder ældre- og handicapvenlige boliger med adgang til elevator.  Tæt på afdelingen ligger der skole og institutioner. I boligafdelingen er der legepladser, fællesvaskeri, selskabslokale og hotellejlighed til overnattende gæster.

    Læs mere om Engen

    Slotsherrens Have II

    I dejlige omgivelser tæt på skole og institutioner ligger afdeling Slotsherrens Have II med rækkehuse og lejligheder. Tæt på Vestvolden og det dejlige naturområde Kagsmosen ligger boligafdelingen Slotsherrens Have II, som består af både rækkehuse og lejligheder. I Slotsherrens Have II er der legeplads, fællesvaskeri, selskabslokale og hotellejlighed til overnattende gæster.  Boligerne ligger tæt på skole, børneinstitutioner og dagligvarebutikker. Der er fem minutters gang til Islev Station, hvorfra der kører S-tog hvert 10. minut, og under 10 kilometer til København.

    Læs mere om Slotsherrens Have II

    Vis alle afdelinger
    Tip en ven Print siden Del på Facebook Del på LinkedIn

    Hurtig vej til ...

    • Find bolig
    • Når du flytter ind og ud
    • Kontakt
    • Persondatapolitik
    • Whistleblowerordningen
    • Tilgængelighedserklæring
    Log ind på
    Min side

    DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt