Grøn teamkoordinator til samdrift

til en fælles samdrift i Herfølge, som består af boligafdelingerne Torpgården, Holmebækhuse, Præstebanken, Nonnebanken, Nyemarken, Møllegården, Byskovparken, Tinggården med 1022 lejemål.
Du vil i dit arbejde have det overordnede ansvar for den grønne vedligehold og stå i spidsen for det grønne team, som tager sig af renholdelsen af de otte afdelingers udvendige arealer. Du vil endvidere have det overordnede ansvar for affaldshåndtering, legepladser og maskinparken. Det grønne team består af seks erfarne medarbejdere med mange års anciennitet. Afhængig af sæsonen vil medarbejderne også udføre andre opgaver end dem, der er i det grønne team. Om vinteren skal du sammen med kollegerne deltage i glatførebekæmpelse og snerydning, også udenfor normal arbejdstid. Som grøn teamkoordinator skal du kunne varetage en række administrative opgaver i Office og boligadministrationssystemet EG-Bolig, ligesom du indimellem skal påregne mødeaktivitet i forhold til deltagelse i afdelingsbestyrelsesmøder også uden for normal arbejdstid.
Du vil i dit daglige arbejde referere til ejendomslederen, og organisatorisk være på linje med teamkoordinatoren for det blå team og projektkoordinatoren.
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse eller erfaring fra en lignende stilling, samt at du har en solid erfaring med ledelse af personale. Derudover skal du have evne og vilje til at gå foran, også i det praktiske arbejde. Du skal have lyst til at arbejde ude i kontakt med mange mennesker, være god til at bruge hænderne og have erfaring med at passe grønne områder.
Derudover har vi en forventning om, at du besidder nedenstående kompetencer og styrker:
- Du besidder en naturlig autoritet og gennemslagskraft
- Du forstår at omsætte ideer og beslutninger til handling hos dine medarbejdere
- Du har lyst til at tage ansvar og formår at motivere medarbejdere
- Det ligger dig naturligt at prioritere i din dagligdag og sætte realistiske mål
- Du er vant til i perioder at have en presset hverdag
- Du kan sætte struktur på opgaverne i din portefølje
- Du kan begå dig i et politisk system og har en udpræget sans for at tilgodese de otte afdelingsbestyrelser på lige vilkår
- Du udviser stor tålmodighed og evner at ændre prioritering
Du har kørekort til personbil eller traktor, og du har en ren børneattest.
DAB er en virksomhed, hvor redelighed, effektivitet og omsorg for beboerne går hånd i hånd med udvikling af boligområderne og et godt samarbejde med bestyrelserne.
Af os får du varierende arbejdsopgaver af både fysisk og social karakter, mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse, gode kolleger og en uformel omgangstone. Du får masser af frisk luft og kontakt med afdelingernes beboere. Vi forventer, at du deltager i kurser og videreuddannelse.
Som ansat i en DAB administreret boligafdeling får du blandt andet fri arbejdsbeklædning, Falck Healthcare og sundhedssikring. Din løn og pension er efter Overenskomst for ejendomsservice.
Ønsker du at læse mere om Køge almennyttige Boligselskab - klik her og Boligselskabet Tinggården Herfølge - klik her eller kontakt ejendomsleder Preben Koch på 40 24 16 40 for yderligere oplysninger om stillingen.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i januar 2020.
Send din ansøgning og cv snarest muligt og senest 12. december 2019.
Tiltrædelse snarest muligt.