Hvidovre almennyttige Boligselskab
    • DAB
    • Min side
    • Gemte boligønsker 0

    • Her er du:
    • Selskabs og afdelingshjemmesider
    • Hvidovre almennyttige Boligselskab

    Hvidovre almennyttige Boligselskab

    • Nyheder
    • Selskabsbestyrelse
    • Selskabets dokumenter
    • Kontakt
    • Links
    Tilbage til resultatsiden

    Hvidovre almennyttige Boligselskab

    Hvidovre almennyttige Boligselskab består af to boligafdelinger med familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger.

    Boligselskabet hører til i Hvidovre kommune.

    Hvidovre er en smuk omegnskommune beliggende blot otte kilometer vest for København. Kommunen har mange smukke, grønne områder og ligger ud til vandet. Det giver gode muligheder for sejlfolket, der er koncentreret omkring Hvidovre Havn. Desuden har Kommunen tre teatre og et aktivt kulturliv.

    På Hvidovrevej, der er kommunens 'hovedgade' og knudepunkt, finder du Hvidovre Torv og Hvidovrevejs Butikstorv med masser af gode indkøbsmuligheder samt adgang til kollektiv trafik.

    Alle afdelinger i Hvidovre almennyttige Boligselskab
    Se placering på kort
    Vis Vej

    Bredalsparken

    Bredalsparken - en prisbelønnet arkitektonisk perle. Det er ikke for sjov, at der er "park" i Bredalsparken. Boligerne her er nemlig omgivet af store grønne områder og afdelingen blev i 2008 belønnet med en miljøpris for sit store arbejde med "en af landets allersmukkeste parkbebyggelser". Bebyggelsen har en særlig arkitektonisk charme, som er blevet synonym med det bedste inden for 50'ernes boligbyggeri. Afdelingen har i den forbindelse også for nylig fået præmie fra Hvidovre Kommune for opførelsen af 24 ældreboliger, der fører denne charmerende stil videre. Et boligområde, der i dag fremstår med stor værdi både kulturhistorisk og arkitektonisk. Bredalsparken er opført som etagehuse i traditionelle gule mursten. Husene er i tre og fire etager. Til langt de fleste boliger hører der altan eller terrasse til. Bebyggelsen har selskabslokaler, fællesvaskerier og bolignet med billig telefon, internetforbindelse og fællesantenne. Skole og børneinstitutioner ligger tæt ved. Der er gode indkøbsmuligheder i bebyggelsens butikscenter og de i lokalområdets øvrige butikker. Bredalsparken og Grenhusene har fælles afdelingsbestyrelse.

    Læs mere om Bredalsparken

    Grenhusene

    158 ét-plans rækkehuse med god boligindretning. Grenhusene, der er opført sidst i 1950'erne, ligger tæt på Bredalsparken og er et-plans rækkehuse i et dejligt grønt område. Til hvert hus hører en hyggelig lukket have og et redskabsrum. I bebyggelsen er der legepladser og fællesvaskeri. Der er mulighed for at leje Bredalparkens selskabslokaler. Skole og børneinstitutioner ligger tæt ved. Der er gode indkøbsmuligheder i butikkerne ved Hvidovrevej. Bredalsparken og Grenhusene har fælles afdelingsbestyrelse.

    Læs mere om Grenhusene

    Tip en ven Print siden Del på Facebook Del på LinkedIn

    Hurtig vej til ...

    • Find bolig
    • Når du flytter ind og ud
    • Kontakt
    • Persondatapolitik
    • Whistleblowerordningen
    • Tilgængelighedserklæring
    Log ind på
    Min side

    DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt