Boligselskabet Filsø
    • DAB
    • Min side
    • Gemte boligønsker 0

    • Her er du:
    • Selskabs og afdelingshjemmesider
    • Boligselskabet Filsø

    Boligselskabet Filsø

    • Nyheder
    • Selskabsbestyrelse
    • Selskabets dokumenter
    • Kontakt
    • Links
    Tilbage til resultatsiden

    Boligselskabet Filsø

    Boligselskabet Filsø består af syv boligafdelinger, hvor der er familieboliger, ældreboliger, ungdomsboliger og et bofællesskab for senildemente.

    Boligselskabet Filsø hører til i Varde Kommune i Vestjylland lidt nord for Esbjerg. Det er en smuk landkommune med knap 4.500 indbyggere.

    Om vinteren går livet sin vante gang, og om sommeren er der gang i turisterhvervet og i badelivet langs Vesterhavets lange kystlinje fra Skallingen til Blåvand og Vejers Strand.

    For den, der elsker fred og ro - og fugle på træk - byder Skallingen på enestående naturoplevelser, og for den, der gerne vil leve et aktivt liv ved stranden, er Vejers stedet, hvor bilen kan komme helt ned til vandkanten, og hvor dragerne står med buede sejl mod de drivende skyer.

    Læs mere om Boligselskabet Filsø her.

    Alle afdelinger i Boligselskabet Filsø
    Se placering på kort
    Vis Vej

    Østvænget

    Tæt ved skov og strand og midt i Vestjyllands skønne natur. Østvænget er opført som rækkehuse. Til de enkelte huse hører der have og redskabsskur. Op til bebyggelsen grænser en lille skov. I bebyggelsen er der legeplads og fælleslokale. Skole og børneinstitutioner ligger tæt ved. De daglige indkøb klares i Oksbøl. Bebyggelsen ligger tæt ved Oksbøl Station, hvorfra der er togforbindelse til Nørre Nebel og Esbjerg.

    Læs mere om Østvænget

    Engparken

    Tæt på Vesterhavet og store dejlige grønne områder. Engparken er opført i henholdsvis Vrøgum, Oksbøl og Blåvand. I landsbyen Vrøgum fremstår husene i røde sten og med røde tage. Til rækkehusene hører store haver og fællesarealer. Husene i Oksbøl er også opført i røde sten og med røde tage. Bebyggelsen ligger i et parkområde med eng og vandløb. Skole og institution ligger tæt ved. Husene i Blåvand ligger tæt ved havet, her er under en kilometer til Vesterhavet og 100 meter til de nærmeste klitter.

    Læs mere om Engparken

    Baunhøj

    Tæt på skov, strand og fantastisk natur. Baunhøj er opført i små klynger, hvor der både er boliger i et og to plan. Til hvert hus hører en have og et redskabsrum. I bebyggelsen er der legeplads og selskabslokale.Der er beboerhus og mulighed for at leje gæsteværelse. Skole og børneinstitutioner ligger tæt ved. Hovedgaden ligger under en kilometer fra Baunhøj, så de daglige indkøb klares nemt. Bussen holder nær bebyggelsen.

    Læs mere om Baunhøj

    Skovhøj

    Ældreboliger, der udlejes af Varde kommune. Skovhøj består af to boligenheder for ældre bestående af to huse med et-rums boliger, hvor der er fællesrum og gæsteværelse til besøgende. Bebyggelsen ligger lidt uden for Oksbøl by. Kommunen anviser boligerne.

    Læs mere om Skovhøj

    Frejasparken

    Tæt på skov, strand og Vestjyllands helt specielle natur. Frejasparken er familieboliger i et-og to plans rækkehuse. Afdelingen består af tre bebyggelser med forskellig beliggenhed i Oksbøl Kommune. Der er rækkehuse med have, familievenlige boliger og ældrevenlige boliger. I Oksbøl er der både børneinstitutioner, dagligvarebutikker og et aktivt foreningsliv, med sportsklubber og diverse foreninger. Der er 20 kilometer til Esbjerg og kun 18 kilometer til feriebyen Blåvand, hvor der er masser af aktivitet og et bredt udvalg af dagligvarebutikker. Den vestjyske natur med Vesterhavet og et smukt landskab ligger lige i nærheden. Fra Oksbøl er der kun 10 kilometer til nærmeste strand.

    Læs mere om Frejasparken

    Midtby

    Ældreboliger, der anvises af Varde Kommune.

    Læs mere om Midtby

    Borgerbo

    Små lækre boliger, tæt på by og i fantastisk natur. Borgerbo er opført på flere forskellige adresser i Blåbjerg. På Kløvbakken i Outrup ligger den største bebyggelse. Den består af røde murstenshuse. Ved indgangene er der en dejlig gårdhave og på den modsatte side er der en dejlig stor have. På Stadionvej i Outrup er der  fem boliger. I Lunde er husene opført i røde mursten og ligger smukt i et parklignende område. Til alle husene hører en have. Der er gode indkøbsmuligheder, og den kollektive trafik er god. Bebyggelsen ligger i et pragtfuldt grønt område tæt ved de øvrige boliger på Stadionvej. I Gartnergården er der syv boliger med tilhørende dejlige grønne haver. Borgerbo har adgang til et stort grønt område. Bebyggelsen ligger midt i Outrup, hvor indkøbsmulighederne er gode, og der er god kollektiv trafik. Ældreboligerne Ved Kirken i Lunde er opført tæt ved den lokale kirke og i grønne områder. Til ældreboliger er der kommunal anvisningsret.

    Læs mere om Borgerbo

    Bolkærparken

    En perle i Nørre Nebel. En afdeling med charme, atmosfære og stil. Bolkærparken er en rækkehusbebyggelse nær Nørre Nebel Station, hvorfra der er togforbindelse til Esbjerg. Der er et fælleslokale, som beboerne kan benytte, og der er mange fællesaktiviteter og godt sammenhold blandt beboerne. Der er mulighed for at leje et gæsteværelse.

    Læs mere om Bolkærparken

    Vis alle afdelinger
    Tip en ven Print siden Del på Facebook Del på LinkedIn

    Hurtig vej til ...

    • Find bolig
    • Når du flytter ind og ud
    • Kontakt
    • Persondatapolitik
    • Whistleblowerordningen
    • Tilgængelighedserklæring
    Log ind på
    Min side

    DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt