Velkommen til Afd. 7 - Midtbyen
Boligerne i Midtbyen ligger i Skolegade og Smedegade.
If you do not understand Danish, you are welcome to call us for assistance in English with your waiting list registration. Our phone number is 77 32 00 00. Press key 1, followed by key 2.
By clicking the Google Translator at the bottom of this page, you have the option to translate all text into any language of your choosing.
Boligerne i Midtbyen ligger i Skolegade og Smedegade – midt i Esbjerg centrum.
Her bor du få skridt fra byens gågade, Esbjergs torv og banegården. Busser kører lige uden for døren, og på fem minutter kan du gå til Esbjerg Havn med sit levende og stemningsfulde miljø. Caféer og Esbjerg Street Food ligger også inden for kort gåafstand.
Boligerne
Afdelingen rummer et-, to- og trerums lejeboliger. Flere boliger har hyggelige skråvægge, som giver gode muligheder for en spændende indretning i klassisk stil. De fleste lejemål fremstår med nyslebne gulve og nyere køkkener.
Skolegade
Ejendommene i Skolegade er opført i 1986-1987 og rummer i alt 36 lejligheder. Her er en fælles have til glæde for beboerne.
I Skolegade 63 er der "tæppegulve". Det betyder, at beboerne selv lægger tæpper eller anden gulvbelægning. Der er ingen vedligeholdelsespligt på gulvene.
I Skolegade 58 har de fleste boliger adgang til elevator til 1. sal.
Smedegade
I Smedegade er der 12 boliger, alle med elevator til 2. sal. Ejendommen har gode svalegange, hvor man kan sidde og nyde solen, når vejret tillader det.
Fælles faciliteter
Alle lejligheder har dørtelefon. Der er fælles parkering i gårdene, hvilket er en klar fordel i indre by. Afdelingen har fælles vaskeri samt tilslutning til tv-bynet og fjernvarme.