Vejen til et sundt indeklima
Dårligt indeklima er godt for husstøvmider og skimmelsvamp men ikke for dig. Et dårligt indeklima skyldes ofte for megen fugt i luften. En familie på fire 'producerer' hvert eneste døgn cirka 8,5 liter vanddamp – det svarer til halvanden gulvspand.
I et dårligt indeklima stiger risikoen for, at du udvikler allergi og får luftvejsinfektioner. Et dårligt indeklima øger også risikoen for svampeangreb på lejligheden.
Derfor er en fordel for dig og din bolig, at du har et sundt indeklima.
DAB's brochurer: 'Sundt indeklima - sådan gør du' og 'Væk med skimmelsvamp - sådan gør du', giver gode råd til, hvordan du får et sundt indeklima i din bolig, og hvad du skal gøre, hvis du finder tegn på skimmelsvamp.
DAB's energigruppe vejleder også omkring, hvordan du sparer på energien i din bolig. Se en video om det her.