Allerød almennyttige Boligselskab
    • DAB
    • Min side
    • Gemte boligønsker 0

    • Her er du:
    • Selskabs og afdelingshjemmesider
    • Allerød almennyttige Boligselskab

    Allerød almennyttige Boligselskab

    • Nyheder
    • Selskabsbestyrelse
    • Selskabets dokumenter
    • Kontakt
    • Links
    Tilbage til resultatsiden

    Allerød almennyttige Boligselskab

    Allerød almennyttige Boligselskab har fem boligafdelinger med familieboliger, ældreboliger, ungdomsboliger og bofællesskaber for ældre.

    Allerød almennyttige Boligselskab hører til i Allerød kommune nord for København. Allerød ligger lige i smørhullet mellem land, by og skov. Der er både motorvej og S-togforbindelse til København.

    Alle afdelinger i Allerød almennyttige Boligselskab
    Se placering på kort
    Vis Vej

    Uglevang

    Dejlige lyse boliger med altaner i en afdeling med sammenhold. Store lyse og velindrettede boliger med dejlige altaner og stuelejlighederne med lille have gør Uglevang til et sted, hvor man gerne vil blive boende i mange år.  Kendetegnet for Uglevang er en flot træugle, som byder nye beboere velkommen. Uglevang har dejlige grønne områder med en legeplads til børnene. Til de voksne er der bænke og borde, som ofte danner rammen om det gode sammenhold, som er i Uglevang. Skole og børneinstitutioner ligger tæt ved. Uglevang ligger tæt ved Allerød Station og bymidten, hvor der er gode indkøbsmuligheder Afdelingen har fået nye vinduer i 2014 og du har mulighed for at få moderniseret sit køkken eller badeværelse med den kollektive råderet. Afdelingen har fællesantenne, og der er fællesvaskeri og selskabslokaler. Uglevang ligger tæt stationen og motorvejen til København.

    Læs mere om Uglevang

    Mariehaven

    Dejlig boligafdeling fordelt på tre adresser, bynært i Allerød. Mariehaven består af 108 attraktive etageboliger med både familie-, ældre- og ungdomsboliger i skønne, rolige omgivelser.

    Læs mere om Mariehaven

    Allerød Torv

    Allerød Torv - attraktive boliger i hjertet af Allerød. Boligafdelingen Allerød Torv ligger lige i bymidten, men ikke langt fra skov og marker. Hvis du kan lide bylivet og ikke vil være langt fra, hvor der sker noget, er denne afdeling lige dig. Butikkerne er lige uden for døren, og der er café og restaurant lige om hjørnet. Boligafdelingen har et dejligt selskabslokale. Allerød Torv er en boligafdeling, derer ideel for børnefamilier, da skole og instititutioner er lige i nærheden. Der er blot fem minutter til Allerød station og du er i København på 30 minutter.

    Læs mere om Allerød Torv

    Skovbo

    På Gl. Lyngevej i Allerød ligger Botilbuddet Skovbo. Skovbo er opført som ældreboliger. Boligerne anvises af Allerød Kommune. Botilbuddet Skovbo består af 12 boliger, som er opdelt i tre grupper med eget fællesrum, køkken og depot- og vaskefaciliteter. Til hver af de tre grupper er tilknyttet fast personale. Boligerne  er indbydende, lyse og venlige både udendørs og indendørs.

    Læs mere om Skovbo

    Mimosen

    Mimosen består af tre bofællesskaber for ældre senildemente. Boligerne anvises af Allerød Kommune. Mimosen er et plejecenter, der er specielt indrettet til mennesker med en demenssygdom - et såkaldt "Leve-Bo-Miljø". Mimosen består af tre huse med otte boliger i hver. Hver bolig er 36 kvadratmeter og består af et sove- og opholdsrum samt et stort badeværelse. Alle boligerne vender direkte ud mod det store fællesareal, som består af køkken, spisestue og dagligstue. Her er ingen lange gange.

    Læs mere om Mimosen

    Julemosen

    Julemosen ligger i et rækkehusområde tæt ved Lynge Bycenter og grønne områder. Julemosens 69 rækkehuse omkranser bebyggelsens fælles friareal og det centralt beliggende fælleshus. Fra den lukkede boligvej Julemosevænge er der adgang til de enkelte boligers indkørsel med p-plads. Boligerne er fordelt over 8 boligrækker, der alle er i to etager. Boligerne opføres som bæredygtigt lavenergi byggeri i bedste energistandard (lavenergiklasse 2020), og er ved indflytningen Indeklimamærket® for at sikre optimalt indeklima. Valg af udvendige materialer er afstemt den parkmæssige beliggenhed og naboskab til øvrige rækkehuse i kvarteret. Facader og gavle fremstår med hvidpudsede overflader kombineret med sort-røde teglklinker. Vindues- og dørpartier er i gråt aluminium. Tagene er med svag hældning og belagt med tagpap. Tagene på skure og fælleshus udføres som grønne beplantede tage. Boligerne er mellem 47 og 114 m2, heri indgår andel i arealer til facader og gavle. Der findes 18 stk. 1-rums, 44 stk. 3-rums- og 7 stk. 4-rums boliger. Alle boliger, på nær 1-rums boliger, er i to etager. Alle boligerne har adkomst fra Julemosevænge, hvor også de enkelte boligers uopvarmede skure er placeret. Hver bolig har en flisebelagt terrasse samt mindre have omkranset af bøgehække. 1-rums boliger, der er beliggende på 1. sal, har i stedet for en have en adgangsaltan.  1-rums boligerne har entré, badeværelse, et mindre køkken samt soverum, der er afskærmet fra stuen. 3-og 4-rums boligerne har i stueplan entré, badeværelse samt et vinkelkøkken, der er afskærmet med en halvvæg mod stuen. På 1. sal er der en møblerbar repos med ovenlys samt 2 eller 3 soveværelser. Alle opholdsrum og køkkener har gulve med lakeret egeparket, og hvidmalede (glasfilt) vægge samt hvidmalede beton eller gipsplade lofter. Boligernes gulve i badeværelser og entré er belagt med lysegrå klinker. I badeværelser er der hvide fliser i brusenichen og hvidmalede vægge. Køkkenerne er elementkøkkener fabrikat Tvis. Der installeres glaskeramisk bordkomfur med emhætte, ovn og køle-fryseskab. I badeværelset er der håndklædevarmer, og forberedt installation for vaskemaskine og tørretumbler. Alle boligerne opvarmes ved en individuel varmepumpe, der er placeret i et teknikskab i entré. Alle rum har termostatstyret gulvvarme. Herudover er der et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Der monteres el- og vandmåler i hver bolig. Alle boliger er forsynet med et fiberkabel fra TDC/YouSee, og forberedt for bredbånd og antennesignal. Tilslutning og oprettelse af abonnement er for egen regning.

    Læs mere om Julemosen

    Vis alle afdelinger
    Tip en ven Print siden Del på Facebook Del på LinkedIn

    Hurtig vej til ...

    • Find bolig
    • Når du flytter ind og ud
    • Kontakt
    • Persondatapolitik
    • Whistleblowerordningen
    • Tilgængelighedserklæring
    Log ind på
    Min side

    DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt