Åbent hus i Margrethehusene den 20. og 21. maj 2017 klokken 10 til 14 – gå efter skiltene
Den nye bebyggelse Margrethehusene ligger i Lolland Kommune. Byggeriet består af 37 ét-plans rækkehuse på mellem 51 og 85 m2.
Du finder bebyggelsen ved at dreje ned ad Østre Boulevard i rundkørslen på Østre Landevej i Maribo. Margrethehusene ligger på venstre hånd, inden du når Namsosvej.
(På krak.dk kan du søge på Margrethehusene som vej og med postnummer 4930).
De attraktive boliger er opført som bæredygtigt lavenergibyggeri i henhold til DGNB Certificering. Det betyder, at der blandt andet er lagt vægt på at
byggeriet har et sundt indeklima.
Alle boliger opvarmes ved en individuel varmeveksler forsynet fra Maribo Varmeværk. Desuden er der ventilationsanlæg med varmegenvinding.
Boligerne er forberedt til bredbånd og kabel-tv med fiberkabel fra Fibia.