Status på Parallelsamfundsplanen
I maj 2018 blev regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Det Radikale Venstre enige om en aftale for finansieringen af Parallelsamfundsplanen.
Udspillet til planen lød, at Landsbyggefonden skulle yde 100 procent refusion af statens ydelsesstøtte mod tidligere 25 procent. Hvis den del af planen var blevet en realitet, ville det ifølge regeringens beregninger have medført en ekstraregning til Landsbyggefonden på 13 milliarder kroner. Ifølge BL’s beregninger ville tallet ligge omkring 20 milliarder kroner, men den del af udspillet blev strøget, da partierne forleden indgik forlig.
I udspillet fremgik det desuden, at den almene sektor via Landsbyggefonden skulle bidrage med 12 milliarder kroner. Det blev efter forliget til 10 milliarder kroner.
- Det er helt afgørende, at den enorme ekstraregning til Landsbyggefonden og dermed til lejerne er taget af bordet. Vi er også meget lettede over, at den urealistiske forestilling om et renoveringsstop i resten af den almene sektor er lagt i mølposen. Derfor er der meget stor grund til at rose partierne uden for regeringen for at have stået imod regeringens pres på dette område, siger BL’s administrerende direktør, Bent Madsen i en udmelding fra BL.
Færre familieboliger
Et andet vigtigt element i Parallelsamfundsplanen er den såkaldte 40 procents-regel. Den går kort beskrevet ud på, at andelen af almene familieboliger skal nedbringes til 40 procent i 16 boligområder, der fire år i træk har figureret på den såkaldte ghettoliste. Det skal ske frem mod 2030. Det er Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF, der har støttet forslaget fra regeringen og indgået en delaftale.
- Sammen med kommunerne arbejder vi jo stenhårdt på at forebygge og vende udviklingen i udsatte områder. Og det virker! Det arbejde skal fortsætte. Men det går helt galt, når en planøkonomisk 40 procents-regel møder virkeligheden. Kræfterne skal ikke bruges på en tilfældig 40 procents-regel, men på at løse reelle udfordringer, siger Bent Madsen i en udmelding fra BL.
Nej til en bolig
Som led i Parallelsamfundsplanen er partierne blevet enige om at forbyde mennesker på kontanthjælp, uddannelsesstøtte eller integrationsydelse at flytte til de mest udsatte områder. Det drejer sig om 16 af områderne på den såkaldte ghettoliste.
- Konsekvensen bliver, at en forholdsvis stor gruppe af boligsøgende nu får nej til en bolig, at vi ikke kan anvise et alternativ, og at vi sender dem over i favnen på kommunerne, fortæller Palle Adamsen, formand for BL og direktør i Lejerbo, til Ritzau.
DAB administrerer ingen boliger på regeringens ghettoliste, men to boligafdelinger ligger i områder, hvor de muligvis kommer til at blive en del af indsatsen.
Ydelsesstøtte bidrager til at betale ydelserne på realkreditlån i nybyggeri og sikrer dermed et stabilt huslejeniveau i almene boliger. Landsbyggefonden dækker i dag 25 procent og staten 75 procent.