Loft over kontanthjælp pr. 1. oktober 2016
Det nye kontanthjælpsloft, der træder i kraft den 1. oktober 2016, betyder, at der lægges loft over de offentlige ydelser en familie kan modtage. Det er ikke kontanthjælpen i sig selv, som bliver reduceret, men alene boligstøtten eller den særlige kommunale støtte, som bliver berørt. Loftet er således en grænse for, hvor meget du kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte tilsammen.
Hvis du kan se at de nye ydelser kan påvirke dine muligheder for at betale din husleje, opfordrer vi dig til at kontakte din kommune, så du kan få et overblik over dine muligheder.
Du kan selv beregne, hvad kontanthjælpsloftet kan betyde for dig. Gå ind på borger.dk og se hvordan din økonomi kan blive påvirket.