DAB deltager i debatten på Folkemødet 2018
Tekst: Johnny Gudmand
Mere end 100.000 mennesker er samlet, når Folkemødet hvert år i uge 24 løber af stablen. I år vil deltagerne blandt andet kunne opleve DAB’s bidrag til debatten. En beboer fra en afdeling administreret af DAB, en næstformand fra et selskab administreret af DAB, en ejendomsleder i en boligafdeling administreret af DAB og DAB’s direktør vil være aktive i BL’s Dome.
Fredag klokken 15.00-16.00 deltager Frank Stark Sabroe, ejendomsleder i Lundtofteparken, Boligorganisationen SAMVIRKE i Lyngby, i en debat om, hvordan vi sikrer fornyet engagement i medlemsdemokratiet.
Fredag klokken 17.30-18.30 debatterer DAB ejendomsfunktionærernes rolle med underoverskriften ”effektivitet eller tidlig indsats”. Og klokken 18.30-19.00 fortæller beboer Sys Højmark, der er Opgangsrepræsentant i Murergården, Hovedstadens almennyttige Boligselskab II, om at få nye beboere til at føle sig velkomne. Både klokken 17.30 og klokken 18.30 vil Carina Seifert, direktør i DAB, Sys Højmark og Frank Stark Sabroe deltage.
Lørdag klokken 14.00-15.00 er der Clement Talk med temaet ”Hjemløse unge – hvordan knækker vi kurven”. Her indgår Camilla Hegnsborg, formand for Bl’s 1. Kreds (Hovedstaden) og næstformand i Hovedstadens almennyttige Boligselskab i debatten.