Bredalsparken blev vist frem til studerende
Tekst og foto: Johnny Gudmand
Luften var råkold og udåndingsluften tydelig, da studerende fra Spatial Design på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering besøgte Hvidovre for at se på arkitektur. Ved Hvidovrevej 328 mødte de ejendomsleder Kim Andersen, der var klar til at give dem en rundvisning at varme sig på i Bredalsparken, Hvidovre almennyttige Boligselskab. Professor Peter Thule Kristensen er leder af Spatial Design, og han fortalte de studerende om boligafdelingen, mens de så på bygninger, boliger og natur.