Ølstykke almennyttige Boligselskab
    • DAB
    • Min side
    • Gemte boligønsker 0

    • Her er du:
    • Selskabs og afdelingshjemmesider
    • Ølstykke almennyttige Boligselskab

    Ølstykke almennyttige Boligselskab

    • Nyheder
    • Selskabsbestyrelse
    • Selskabets dokumenter
    • Kontakt
    • Links
    Tilbage til resultatsiden

    Ølstykke almennyttige Boligselskab

    Ølstykke almennyttige Boligselskab består af otte boligafdelinger, hvor der er familieboliger, ældreboliger, ungdomsboliger, plejecenter med plejeboliger. Der er ved at blive bygget flere boligafdelinger.

    Ølstykke almennyttige Boligselskab hører til i Egedal Kommune.

    Der er god togforbindelse til København og Frederikssund med S-toget.

    Alle afdelinger i Ølstykke almennyttige Boligselskab
    Se placering på kort
    Vis Vej

    Svanholmvænge

    Gode boliger tæt på naturen. Svanholmvænge ligger i naturskønne omgivelser og er oprindeligt en centralskole fra 1955, der i 1993 er bygget om til boliger i et eller to plan. Til boligerne i stueplan er der en lille have, og til ældreboligerne hører et fælles adgangsrum. Ved siden af de gamle skolebygninger er der i 2003 opført 17 nye rækkehuse. Rækkehusene er placeret i tre blokke, som omkranser et fælles haveanlæg. Fra parkeringspladserne er der stier til boligerne. I boligafdelingen er der et selskabslokale og et fællesvaskeri. Ældreboligerne anvises gennem Egedal kommune.

    Læs mere om Svanholmvænge

    Tjørnehøjvænge

    Tæt beliggende ved Ølstykke station. Tjørnehøjvænge er en boligafdeling der består af rækkehuse med lejligheder i stuen og på første sal. Til lejlighederne på første sal hører en altan, og til boligerne i stueetagen er der en terrasse og et lille stykke have. I afdelingen findes legepladser og et mindre lokale, som kan anvendes til klubaktiviteter. Skole og børneinstitutioner ligger tæt ved. I området er der et stort indkøbscenter, så de daglige indkøb klares nemt. Tjørnehøjvænge ligger tæt på Ølstykke station.

    Læs mere om Tjørnehøjvænge

    Toftehøjvænge

    Centralt beliggende tæt på Ølstykke Station. Toftehøjvænge består af en ældre del og en nyere del fra 1999. Boligafdelingen er fordelt på tre lokaliteter i Ølstykke. På Hirsevænget og på Tofteparken ligger der en række selvstændige ældreboliger i rækkehuse, mens der på Carl Hansens Allé ligger en række bofællesskaber for ældre og for handicappede. Boligerne på Carl Hansens Allé har plejepersonale tilknyttet. Bebyggelserne ligger alle centralt i Ølstykke - tæt på gode indkøbsmuligheder og Ølstykke Station. Boligafdelingens fælleshus med selskabslokale og gæsteværelser ligger på Hirsevænget. Boligerne anvises gennem Egedal Kommune.

    Læs mere om Toftehøjvænge

    Fredegodsvænge

    Centralt beliggende tæt på Egedal Station med alle forbrugsudgifter inkluderet i huslejen. Fredegodsvænge består af 20 ungdomsboliger fordelt på tre punkt-huse. Alle boligerne består af et eller to rum og har eget køkken og bad. Huslejen er inklusiv alle forbrugsafgifter. Det betyder, at udgifter til vand, el og varme er indeholdt i den husleje, der er anført nedenfor. Derudover er der både vaskemaskine og tørretumbler til fri afbenyttelse.

    Læs mere om Fredegodsvænge

    Søvænge

    Moderne botilbud for voksne handicappede. Søvænge er en boligafdeling der fungerer som botilbud for voksne handicappede med særlige behov. Der er store og velindrettede fællesarealer og fællesrum og de grønne områder huser både nyttehaver og kælegrise. Afdelingen har plejepersonale tilknyttet og ligger centralt i Ølstykke, tæt på indkøbsmuligheder og station.

    Læs mere om Søvænge

    Plejecenter Egeparken

    Plejecenter er opført i kommunens nye bydel Egedal By. Der er nem adgang med s-tog og andre transportformer. Afdelingen indeholder 72 plejeboliger, som er fordelt på seks boliggrupper. På hver etage er boligerne grupperet som to bofællesskaber, som hvert indeholder et fælleskøkken og spisestue samt et fælles opholdsrum. Boligernes fælles opholdsrum og køkkener fremtræder lyse og indbydende og har store terrasser eller altaner. I fælles opholdsrum og gange er der lyddæmpende lofter. Der er også en hyggelig gårdhave med pavillon i det fælles gårdrum. Alle boliger er indrettet med et opholds- og et soverum samt badeværelse. Boligerne er stort set ens, og har et brutto boligareal på mellem 68 m2 og 72 m2 inklusive andel i gange og fællesboligareal. Nettoareal for hver bolig er 32 – 34 m². I boligerne er der et tekøkken, samt adgang til en privat altan. Der er stik til fastnettelefon. Udgifter til forbrug af el/vand/varme er inkluderet i huslejen. Der er mulighed for fællesantenne ved at der indgås en abonnementsaftale med YouSee.

    Læs mere om Plejecenter Egeparken

    Egevænge

    Boligafdelingen Egevænge ligger i den nye bæredygtige bydel Egedal By ved Egedal Station og det nye rådhus. Egevænges 60 boliger ligger i en fireetagers moderne karrébebyggelse. Under boligerne er parkeringskælder med 56 parkeringspladser. Afdelingen er opført med varierende etagehøjder, der nedtrappes med fælles tagterrasser. Fra Rådhusstrædet er der adgang via porte til bebyggelsens fælles grønne gårdrum, hvorfra der er adgang til boliger i stueplan og elevatorbetjente opgange. Boligerne er opført som bæredygtige lavenergiboliger. Boligafdelingen er forsynet med et stort solcelleanlæg, der forventes at producere cirka 20 procent af det samlede el-forbrug. Boligerne er mellem 47 og 114 m2. Alle boliger, på nær firerums boliger, er i et plan, og kan betragtes som egnede for ældre. Fire boliger har dog adgang fra en udvendig trappe. De fleste boliger har en mindre opholdsterrasse på svalegang. Firerumsboligerne har en mindre privat tagterrasse med udhus. Alle boliger har et uopvarmet depotrum i kælderen.

    Læs mere om Egevænge

    Rådhusvænge

    Afdelingen er placeret tæt ved butikker, skole og S-togstation.   Afdelingens 88 lejligheder er placeret i 8 bygninger. Den ene bygning udgør et seniorbofælleskab med 15 boliger og et mindre fælleslokale. Bygningerne er i 2 - 3 etager. Der er en p-plads og en mindre p-kælder. Boligerne er på mellem 67 og 107 m2. Heri indgår blandt andet andel i arealer til facader, trappe- og elevatoropgange. Der findes kun 2-rums og 3- rums boliger, der alle er i et plan, og kan betragtes som egnede for ældre. Der er elevatorbetjente opgange (dog ikke i opgang nr. 8 og 16). Alle boliger har entré, badeværelse samt køkken i forbindelse med stue. Der er skydedørspartier til altaner eller i stueplan til mindre terrasser. Der er forberedt installation for vaskemaskine og tørretumbler. Alle boliger har et uopvarmet depotrum, som ligger i kælderen. Boligerne er opført som bæredygtigt lavenergi byggeri i bedste energistandard (Bygningsklasse 2020) og opvarmes med termostatstyret gulvvarme tilsluttet bydelens fjernvarme. Herudover er der et ventilationsanlæg med varmegenvinding. Der er varme-, el- og vandmåler i hver bolig. Boligerne er forberedt for bredbånd og antennesignal fra YouSee, som lejer for egen regning kan indgå en abonnementsaftale med.

    Læs mere om Rådhusvænge

    Stenvænge

    Afdeling Stenvænge ligger tæt på Stenløses Kulturhus, butikker og S- togs station. Byggeriet består af 3 fritstående bygninger. Den ene bygning udgør et seniorbofællesskab med 16 boliger. Der er et fælleslokale i tilknytning til seniorbofællesskabet. Alle boliger har niveaufri adgang fra elevatorbetjente opgange. Boligerne er mellem ca. 81 og 115 m² brutto. Der er 2, 3 og 4-rums boliger i afdelingen, alle udført med de bedste materialer. Stueetagen er hævet ca. 1,5 meter over omkringliggende  parkeringsarealer, der tilhører butikscenteret, hvormed indbliksgener derfra undgås. Byggeriet er udført med mange bæredygtige tiltag, blandt andet solcelleanlæg samt lokal håndtering af regnvand, ligesom der bliver el-ladestander til el-bil.

    Læs mere om Stenvænge

    Plejecenter Hyrdevænget

    Plejecenter Hyrdevænget er et alment plejecenter med 78 demensvenlige boliger, der er opført som en karrébebyggelse i tre etager. Indenfor er plejecenteret delt op i mindre miljøer, hvor hvert bofællesskab har et fælleskøkken og fælles opholdsrum. Fra fællesrummene er der adgang til en terrasse eller balkon ud mod en hyggelig aflukket gårdhave i midten. Ud over boligerne er der på hver etage indrettet servicearealer med personalerum og understøttende faciliteter.I plejecenterets tilblivelse, som er sket i samarbejde med blandt andet Handicaprådet og Alzheimerforeningen, er der lagt vægt på at skabe et moderne plejecenter, hvor Egedals ældre kan bo i trygge, hjemlige og flotte omgivelser. Det skal føles rart, roligt og trygt for de ældre at bo på plejecenteret - og for de pårørende at komme der. Plejecenter Hyrdevænget er beliggende i smukke, grønne omgivelser nær ved en lille sø, tæt på Stationsområdet Egedal By, der har nem adgang til S-tog og andre transportformer.

    Læs mere om Plejecenter Hyrdevænget

    Vis alle afdelinger
    Tip en ven Print siden Del på Facebook Del på LinkedIn

    Hurtig vej til ...

    • Find bolig
    • Når du flytter ind og ud
    • Kontakt
    • Persondatapolitik
    • Whistleblowerordningen
    • Tilgængelighedserklæring
    Log ind på
    Min side

    DAB tager forbehold for oversættelsen ikke er korrekt