Vemodigt tilbageblik på livet i Bytoften

Birthe Nielsen, som har boet i Bytoften i Gladsaxe siden 1966, kigger tilbage på årene i boligafdelingen, som nu nærmer sig pensionsalderen.


– Det har været dejligt at bo her i Bytoften. Jeg har aldrig fortrudt, at vi flyttede herud. Husene blev bygget til at kunne stå i 25 år. Nu er det snart 55 år siden. Jeg synes, at vores huse nu har nået pensionsalderen.
 Sådan fortæller Birthe Nielsen i en længere artikel om livet i Bytoften i gamle dage, som bringes i martsnummeret af DAB information. Man får et levende indtryk af, at livet ikke var helt nemt i boligafdelingen, før de første renoveringer, isoleringsarbejder og forbedringer fandt sted.
– Lejlighederne havde en hjørnekamin i stuen med riste til at fordele varmen til de tre værelser. Det var umuligt at varme lejligheden op. Ofte havde vi kun 17 grader i stuen. Vi gik med store støvler og trøjer indendørs, fortæller Birthe Nielsen.
 – Det var dog ikke den rene jammer at bo i Bytoften. Vi havde en have, som børnene kunne lege i. Der var masser af udendørs areal, og da her boede mange børnefamilier, var der altid legekammerater. Vi var også nogle mødre, der mødtes til formiddagskaffe, når vi havde tid, og som passede hinandens børn.
Flere familier har boet her i flere generationer. Børn, der er vokset op i Bytoften, er flyttet tilbage her til, da de selv stiftede familie, beretter Birthe Nielsen i sin historie, der giver et fint indtryk af, hvordan familien alligevel får det hele til at fungere trods startvanskelighederne.
 Bytoftens huse er løbende blevet renoveret og forbedret. Gavle og facader er blevet isoleret. Der er blevet indlagt centralvarme, og mange beboere har selv betalt for at få sat nyt køkken ind. Der er kommet nye tagvinduer, der selv lukker, hvis det bliver regnvejr, ligesom der nu er moderne vaskeri.
– Det er vemodigt at skulle pakke sit hjem sammen efter så mange år. Men alt har sin tid, og jeg glæder mig til at kunne flytte ind i en moderne, tidssvarende bolig, slutter Birthe Nielsen.

Læs hele Birthe Nielsens historie i martsnummeret af DAB information

29.jan.2010/neg








Har du glemt din adgangskode, kan du få tilsendt en ny, hvis du har indtastet din e-mailadresse som dit brugernummer. Skriv din e-mail adresse i feltet brugernummer og klik på ’Glemt kode’.
NYHEDER

08-09-2010 14:26:00

DAB HOLDER LUKKET
Torsdag den 9. september holder DAB og alle lokalkontorerne lukket.
>> Læs mere

06-09-2010 17:33:00

Sibeliusparken fyldte 25 år
Det blev et jubilæum med indslag på højt niveau leveret af boligafdelingens egne beboere.
>> Læs mere

03-09-2010 10:17:00

Tilfreds med resultatet af PCB-måling
En ny undersøgelse fastslår, at boligerne i Ellemarken, Blåbærparken og Køgemarken ikke indeholder PCB.
>> Læs mere

01-09-2010 14:27:00

En dinosaur takker af
- Jeg har aldrig arbejdet sammen med et større menneske end Henning. Han er en dinosaur. Det er sådan noget, der kun sker en gang i ens liv, sagde ejendomsfunktionær Kim Gude mellem talerne til afskedsreceptionen for lederen af Hjortespringskollegiet gennem 29 år, Henning Ritz-Andersen.
>> Læs mere

30-08-2010 16:31:00

Boligselskaber samarbejder om nye almene boliger i Herlev
Herlev almennyttige Boligselskab med i samarbejdet, der skal bane vej for op mod 300 boliger.
>> Læs mere
SEPTEMBER   <Forrige / Næste>
mationtofr
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930123
45678910
9: DAB holder lukket
17: Mesterseminar 2010 fortsætter den grønne bølge
28: Webmasterkursus 1
30: Kickstart - opfølgning
   © DAB - Powered by cBrain
DAB   FINSENSVEJ 33   2000 FREDERIKSBERG   TELEFON 77 32 00 00   FAX 77 32 00 01 KONTAKT DAB