SØGER DU ET ERHVERVSLEJEMÅL?

SØGER DU EN NY BOLIG?

DABs boligsøger
LEDIGE BOLIGER

STYRINGSREFORMEN - SPØRGSMÅL OG SVAR

Åbent hus i Skælskør

Skælskør Boligselskab har stor succes med åbent hus arrangementer i boligområdet Parkvej.

Når Arne og hans kone snart kan vende tilbage til deres lejlighed, har de fået helt nyt køkken og bad, en dobbelt så stor stue og egen have. Renovering for 215 millioner har gjort boligområdet på Parkvej så attraktivt, at Arne fik mange misundelige gæster, da Skælskør Boligselskab i lørdags holdt åbent hus i hans lejlighed.

Den omfattende renovering af de omkring 210 lejligheder på Parkvej i Skælskør er støttet af Landsbyggefonden, så Arne skal kun betale 800 kroner mere om måneden for nyt køkken og bad, 20 kvadratmeter ekstra, en udvidelse af altanen til en hel udestue og direkte udgang til egen have.

På kontoret i Skælskør Boligselskab kan de tydeligt se, at den omfattende renovering har gjort en forskel i forhold til, hvem der skriver sig op til en lejlighed.

- Området har fået et nyt renomé i takt med, at forandringerne er blevet tydelige udefra. Tidligere var det en bebyggelse, som mange folk valgte fra bevidst, når de skrev sig op til en lejebolig. Sådan er det ikke længere. Nu er det et langt bredere udsnit af befolkningen, der er interesseret i lejlighederne, siger Marianne Tomczyk, der står for udlejningen af boliger i Skælskør Boligselskab. I dagens anledning byder hun sammen med sin kollega på kaffe, bolsjer og brochurer til de besøgende. Det er femte gang, at der er åbent hus i lejlighederne på Parkvej. Hver gang har der været 150-200 besøgende.

- Jeg er overrasket over, at der er kommet så mange hver gang, når man tænker på, at det er et lille lokalområde. Der har været en fantastisk interesse for projektet, så jeg mener, at der er grobund for en ny og god udvikling,” siger Marianne Tomczyk.

Billedtekst:
To af de familier, der kom til Åbent Hus-arrangementet, reserverede efterfølgende en lejlighed på Parkvej. Der er stadig ledige lejligheder, men slet ikke så mange, som der ville have været uden en renovering, vurderer Marianne Tomczyk, der står for udlejningen i Skælskør Boligselskab.

03.feb.2012/mac

 







Har du glemt din adgangskode, kan du få tilsendt en ny, hvis du har indtastet din e-mailadresse som dit brugernummer. Skriv din e-mail adresse i feltet brugernummer og klik på ’Glemt kode’.
NYHEDER

01-02-2012 17:12:00

Gjesingparken får nye badeværelser
Beboerne i Gjesingparken kan glæde sig til mere komfortable badeværelser med gulvvarme og ny sanitet.
>> Læs mere

30-01-2012 13:33:00

Nye sunde vaner i Maribo
Margrethevængets beboere får nu hjælp til at blive slanke og røgfri. Lolland Kommune afholder nemlig sundhedskurser, som TV 2/Øst besøgte i sidste uge.
>> Læs mere

27-01-2012 15:38:00

Unge med fritidsjob bryder den sociale arv
Et fritidsjob kan give unge fra udsatte områder et løft, som hjælper dem videre til uddannelse og karriere. Det viser ny rapport fra Center For Boligsocial Udvikling.
>> Læs mere

25-01-2012 17:04:00

DAB-huset får solcelleanlæg
18 solpaneler på samlet 25 m2 er i denne uge blevet opsat på DAB-husets sydvendte elevatortårn. Og flere kan være på vej.
>> Læs mere

23-01-2012 20:06:00

Beboerdemokrater samledes i traditionsrigt fællesskab
DAB afholdt i weekenden det årlige Formands- /Næstfor mandsmøde med fagligt underholdende indslag.
>> Læs mere
FEBRUAR   <Forrige / Næste>
mationtofr
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
2728291234
567891011
   © DAB - Powered by cBrain
DAB   FINSENSVEJ 33   2000 FREDERIKSBERG   TELEFON 77 32 00 00   FAX 77 32 00 01 KONTAKT DAB